TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Hidsigt 7-kanals forstærkerbæst

Musical Fidelity M6x 250.7 er en "superstøjsvag" 7-kanals forstærker, med punch nok til at slå enhver i gulvet.

Af / 28/09/2022 - 11:27
Hidsigt 7-kanals forstærkerbæst

Hvis du er en af ​​dem, der ikke er tilfreds med to kanaler, men heller ikke med et lille, kompakt hjemmebiografanlæg med dårlig soundbar, så har Musical Fidelity måske svaret på dine drømme, med den 7-kanals M6x 250.7.

Musical Fidelity M6x 250.7 open scaled
Foto: Musical Fidelity

Hvis målet er at genskabe præcis den lyd i hjemmebiografen, som filminstruktøren havde til hensigt, så taler vi bogstaveligt talt om at flytte hele biograflyden ind i hjemmet. En forstærker skal så kunne levere strøm nok til alle kanaler, med masser af strømoverskud til at klare den store dynamik.

Musical Fidelity hævder at kunne udrette netop dette med M6x 250.7 – et ordentligt bæst af en effektforstærker.

Læs også Den bedste Denon har lavet Denon har aldrig lavet en bedre surround-forstærker end jubilæumsmodellen AVC-A110.

Klasse AB

Her har vi ikke at gøre med Klasse D eller digital forstærkning; her taler vi i stedet om to kraftige, men “super-støjsvage” ringkernetransformatorer, som driver alle kanalerne i traditionel Klasse AB. Denne praksis bliver mindre og mindre almindelig, fordi teknikken ikke er så effektiv som klasse D, fordi en stor del af effekten går tabt som varme. Men det er nødvendigt for at skabe “et abnormt stort dynamikområde ved høj lydstyrke”, siger Musical Fidelity.

Musical Fidelity M6x 250.7 channels scaled
Kølevifter? “Not on our watch,” forfægter producenten. Foto: Musical Fidelity

Ingen blæsere

Selv om forstærkeren altså kan blive varm, afskyr Musical Fidelity blæsere som pesten, og bruger rigeligt med køleplader i stedet. Denne metode kræver mere materiale, og gør forstærkeren tung. I dette tilfælde snakker vi om en kampvægt på 32,5 kg!

Annonce

For at opnå det lavest mulige støjgulv har M6x 250.7 balancerede XLR-indgange til alle kanalerne. Hvis din processor ikke skulle have det, kan du benytte de forgyldte RCA-kontakter i stedet.

Højttalerterminalerne understøtter både spade- og bananstik, og du kan selvfølgelig også bruge afisolerede kabelender.

Musical Fidelity M6x-250.7 transformers
To kraftige ringkerner står for energileverancerne til forstærkertrinnene. Foto: Musical Fidelity

Endnu mere kraft?

Skulle du af en eller anden grund føle at du har brug for mere kraft end M6x 250.7 kan give dig, har hver udgang også en RCA-udgang, så du kan tilkoble ekstra effektforstærkere. Det kan for eksempel være praktisk hvis du vil biampe højttalerne.

Musical Fidelity M6x-250.7 rear 3
Brug XLR-indgangene for at opnå det lavest mulige støjgulv. Foto: Musical Fidelity

Musical Fidelity M6x 250.7: Pris og tilgængelighed

Musical Fidelity M6x 250.7 kan bestilles nu, og koster 26.995 kr.

Dansk distributør er Radioactiv.dk.

 

Fakta:

  • Mål (BxHxD): 450 mm x 195 mm x 435 mm
  • Maksimalt strømforbrug: 2500 W, <0,5 W i standby
  • Vægt: 32,5kg
  • Tilslutninger:
    7x RCA linje ind
    7x XLR balanceret ind
    7x RCA linje ud
    7x par højttalerterminaler
    1x 12 V Trigger ind / ud
  • Indgangsniveau: 700mV RCA, 1,4V XLR
  • Udgangseffekt: 7x 250W/4 ohms (Peak: 400W)
  • Harmonisk forvrængning: 0,003% v/ 100 W
  • Frekvensområde: 20Hz – 20kHz (+/- 0,5dB)
  • Signal-/støjforhold: 105 dB (1kHz, 200 W)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

XGIMI projektorer giver hjemmebioen en lysindsprøjtning

Sonys nye projektorer ser fantastiske ud

Ny super-soundbar fra Klipsch

Hvad er pixelskift i en projektor?

Ny hjemmebiograf-sværvægter fra Denon

Samsungs lancerer nye laserprojektorer

Epson frister med gigantbillede

Vanvittig soundbar fra Nakamichi

Budgetvenlige højttalere

Alt hvad du har brug for til hjemmebiografen

Google-streamer med kunstig intelligens

Dolby vision kommer til en biograf nær dig