TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Hjemmebiograf med Ultra HD opskalering

Sony lancerer nye anlæg, hvor nyheden er opskalering til Ultra HD billedopløsning.

Af / 28/01/2013 - 14:38
Hjemmebiograf med Ultra HD opskalering

Det måtte ske, at de billige Blu-ray anlæg nu giver opskalering til Ultra HD, eller 4K som det hedder i folkemunde. Mange er enige om, at opløsningen, som har 4 gange så mange pixels som Full HD, er fremtiden indenfor tv og projektorer, og modellerne er allerede begyndt at komme. Hvis Blu-ray afspillerne har opskalering til den nye opløsning, betyder det en 1:1 pixeladressering til tv´et eller projektoren, som så må have Ultra HD-opløsning.

Så spørgsmålet er: Har vi brug for det? Svaret er ganske enkelt nej. I hvert fald ikke med UHD-skærmene og projektorerne, som findes på markedet nu. Disse er i 100.000 kroners klassen og har selvfølgelig den ypperste indmad. Dette indebærer også opskalering fra lavopløste kilder til UHD, ellers ville man nemlig bare se et ganske lille billede midt på skærmen. Og der er ingen grund til at tro, at de billige alt-i-et system gør dette job bedre end disse.

Men, ok, vi tager det med også. Sonys nye 2013-modeller af hjemmebiografanlæg og soundbars har opskalering til UHD, eller 4K, som Sony kalder det.

Bedre lyd med nanomaterialer
Endnu vigtigere, og faktisk med praktisk betydning, er det, at Sony også lover bedre og klarere lyd, med brug af det Sony kalder Magnetic Fluid Speaker-teknologi. Her bruges en avanceret magnetisk væske (ferrofluid), som er en løsning af magnetiserbare nanopartikler, udviklet af NASA til deres rumfartsprogram. Fede sager, som skal give renere lyd – også ved højt lydniveau.

På de nyeste surroundanlæg er baghøjttalerne trådløse, således at man slipper for ledninger på tværs over gulvet.

Annonce

Lydmodi
Flere lydmodi er tilgængelig, herunder Football Mode, som Sony lover genskaber lyden fra fodboldstadions. De har lavet målinger på en brasiliansk fodboldstadion og brugt disse til at lave en processeringsalgoritme, som skal genskabe klangen i stuen.

NFC
Brugere af Android-mobiler og tablets kan også glæde sig over, at anlæggene er NFC-kompatible. Det betyder, at du kan starte med en sang på mobilen eller tablet´en og bare holde den bærbare enhed ind til lydanlægget. Hermed flyttes lyden fra musikken på den mobile enhed over til anlægget, via Bluetooth.

Soundbaren Sony HAT-CT660.
Soundbaren Sony HAT-CT660.

De nye anlæg er tilgængelige fra maj 2013. Priserne på anlæggene rangerer fra vejledende 1.800 til 7.600 kroner. Soundbaren HT-CT660 vil koster 3.500 kroner.

www.sony.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Op til 150 tommer på væggen - helt enkelt

XGIMI projektorer giver hjemmebioen en lysindsprøjtning

Sonys nye projektorer ser fantastiske ud

Ny super-soundbar fra Klipsch

Hvad er pixelskift i en projektor?

Ny hjemmebiograf-sværvægter fra Denon

Samsungs lancerer nye laserprojektorer

Epson frister med gigantbillede

Vanvittig soundbar fra Nakamichi

Budgetvenlige højttalere

Alt hvad du har brug for til hjemmebiografen

Google-streamer med kunstig intelligens