For de fleste er et stort tv alt, hvad der skal til for at nyde film, TV-serier eller sport. Men for nogle er 65 tommer ikke nok – heller ikke 75 tommer. For den store biograffølelse kommer først, når man passerer 100 tommer, men så bliver det dyrt. Frygteligt dyrt.
I hvert fald hvis du skal have et 100 tommer-TV. Så er løsningen en projektor, men den er heller ikke uden ulemper. Det skal fx være næsten mørkt i rummet, den støjer, er længe om at starte og er ovenikøbet ofte dyr. Sådan har det i hvert fald været indtil nu!
Den nye 4K laserprojektor fra Epson, EH-LS800B, ser ud til at være et godt kompromis mellem fjernsyn og projektor. Den placeres op til den væg, du vil se billedet på (f.eks. på dit TV-møbel), og viser billedet direkte på væggen – eller et lærred. Den kan vise et billede på op til 150 tommer i størrelse, afhængigt af afstand. Det tager kun et par sekunder at starte den, og du behøver ikke at slukke lyset i rummet.
Hvis du anbringer projektoren med en afstand på blot to centimeter til den væg, du vil se billedet på, får du et 80 tommer stort billede. På billederne i artiklen ser du, hvor langt (kort!) projektoren skal være fra væggen for at give et 100 tommer billede på et stort, gråt lærred.
Prisen bliver i nabolaget af 26.000 kroner, omtrent hvad du skal forvente at betale for et godt 75 tommers TV, og et godt stykke under prisen for et 100 tommers TV.
Billedkvaliteten er heldigvis væsentligt bedre end fra ældre vægprojektorer, vi har testet, og vi vender helt sikkert tilbage med en grundig test, så snart vi får en Epson EH-LS800B på testbænken.
Projektoren bruger laserlys i stedet for en normal lampe, og laseren har en anslået levetid på 35.000 timer. Det er nok til meget tv-kiggeri.
Epson EH-LS800BProjektoren kan faktisk også bruges som soundbar, og Yamaha har leveret lyden, så her har du virkelig alt, hvad du skal bruge på ét sted. Den har også indbygget Bluetooth, så du kan streame musik fra din mobiltelefon.
Projektoren leveres med Android TV installeret, og den betjenes som ethvert andet Android TV.
Epson-projektoren har en maksimal lysstyrke på 4.000 lumen, kontrastforholdet er opgivet til 2.500.000:1, og den kan vise over 1,07 millioner farver.
Projektorens fysiske mål er 70 cm i bredden, 34 i dybden og 15 i højden, og den fås i sort og hvid.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer