Med sloganet ‘modern audio’, hvad det så end betyder, lancerer JBL den prisvenlige Stage 2-serie med højttalere til både stereo og hjemmebiograf. Ligesom JBL’s MA-serie (Modern Audio) af surround-receivere henvender serien sig til unge mennesker, som skal til at investere i deres første anlæg og senere hjemmebiograf.
Her er det tanken, at man kan starte med et par af seriens små højttalere og så udvide til hjemmebiograf med en centerhøjttaler, en subwoofer og et par Dolby Atmos-højttalere, når man får mere plads og har råd til det.
I den forstand er Stage 2-serien et alternativ til en god soundbar med alle de fordele, den giver brugeren.
Højttalerne fås i to udgaver, en mørk udgave kaldet espresso med sorte fronter, og latte som er lys vinyl med hvide fronter.
Med undtagelse af subwooferen er alle højttalerne i serien udstyret med JBL’s High Definition Waveguide (HDI) med en aluminiumsbelagt diskantmembran. Formålet med HDI er at optimere spredningen af lyden fra diskanten.
Højttalerserien består af to kompakte højttalere – 240B og 250B – som kan placeres i reolen eller på stativer, to gulvstående modeller – 260F og 280F, en centerhøjttaler ved navn 245C, to aktive subwoofere – 200P og 220P, og et par Dolby Atmos-højttalere kaldet 240H.
Sidstnævnte sætter man oven på fronthøjttalerne for at få en surroundeffekt i rummet.
Priserne på den kommende JBL Stage 2-serie er endnu ikke tilgængelige i vores valuta, men priserne i euro giver os en idé:
- 280F: € 1300,- p. par
- 260F: € 1000,- p. par
- 250B: € 400,- p. par
- 240B: € 300,- p. par
- 240H: € 300,- p. par
- 245C: € 400,-
- 200P: € 500,-
- 220P: € 600,-
- Stativer: € 250,-
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer