TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny Netflix-serie fra Matrix-instruktører

Sense8 er navnet på den nye serie, som de to Wachowski-søskende har skabt eksklusivt for Netflix.

Af / 07/05/2015 - 18:37
Ny Netflix-serie fra Matrix-instruktører

Det er gået op og ned med Lana og Andy Wachowskis karrierer, siden de to brød igennem popularitetsmuren med et brag, da den første Matrix-film fik premiere i 1999.

Andy og Lana Wachowski.
Andy og Lana Wachowski.

The Matrix var en nyskabelse af både action- og science fiction-genrerne – ikke mindst på grund af filmens revolutionerende brug af slow motion.

De to fortsættelser, The Matrix Reloaded og The Matrix Revolutions, fik derimod en overvejende negativ modtagelse, og selvom V for Vendetta, skrevet af de to Wachowskier og med Natalie Portman og Hugo Weaving i hovedrollerne, blev rost af mange anmeldere, blev den aldrig lige så stor en kommerciel succes som The Matrix.

På det seneste har Lana og Andy Wachowski lavet filmene Cloud Atlas (2012) og Jupiter Ascending (2015), som begge har været blandede successer – især Cloud Atlas havde svært ved at sælge biografbilletter, mens Jupiter Ascending fik bøllebank af anmelderne.

Max, en pengeskabstyv i Berlin og som her åbenbart er i store vanskeligheder, er en af de otte hovedpersoner i Sense8.
Max, en pengeskabstyv i Berlin som her åbenbart er i store vanskeligheder, er en af de otte hovedpersoner i Sense8.

Men nu er der gode chancer for, at piben får en anden lyd, når tv-serien Sense8 får eksklusiv premiere på Netflix den 5. juni.

Annonce

Sense8 er, som Netflix skriver i en pressemeddelelse, “en gribende fortælling om otte mennesker fra hele kloden, hvis liv pludselig og af uforklarlige årsager bliver forbundet i en kamp for deres egen overlevelse.” Helt konkret handler serien om otte forskellige personer i lige så mange byer verden over, der pludselig bliver mentalt og følelsesmæssigt forbundet til hinanden på uforklarlig vis.

Serien består af 12 afsnit, der også bliver tilgængelige i 4K-opløsning. Sense8 kan følges på Twitter, og den første trailer kan ses herunder:

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!