Den populære KHT-serie fra KEF er nu historie, efter mange års popularitet på markedet. Nu kommer imidlertid den nye E-serie, som bærer klare lighedstræk med sine forgængere.
Det originale højttalersystem KHT 2005 blev lanceret helt tilbage i 2000 og holdt den gående helt til den endelige version KHT 2005.3 for nyligt blev afsluttet, sammen med resten af serien.
KEF har da også valgt at starte den nye E-serie med lanceringen af system E305, som bliver arvtageren til netop KHT 2005. Det drejer sig om fem satellithøjttalere i ovale kabinetter, vældig lig forgængerne. Foruden en aktiv subwoofer, selvfølgelig.
Subwooferen
Mens forgængeren var huset i et terningeformet kabinet, er subwooferen til E305 domeformet. Den kommer med et 8-tommers baselement på undersiden, der skal respondere helt ned til 33 Hz. E-1, som den hedder, drives af en forstærker på 250 watt i Klasse D. Det er 50 watt mere end KHT 2005 havde i sin seneste version. Indvendig har KEF desuden ladet sig inspirere af kabinetdesignet fra den glimrende minimonitor LS-50. Kabinettet er af typen lukket, som ofte giver en renere basgengivelse.
Højttalerne
Satellithøjttalerne er alle ens med mulighed for at kunne drejes sidelæns på beslaget. Praktisk til centerhøjttaleren. Højdeelementet er af typen koaksial, som KEF selv kalder Uni-Q. Dette betyder, at diskantelementet sidder i midten af mellemtonebassen, hvilket igen betyder, at den akustiske akse og dermed fasen bliver ens uanset siddevinkel i forhold til højttalerne. Dette skaber et meget distinkt lydbillede. Foran diskantelementet sidder en mandarinformet lydbølgespreder (waveguide), som skal give jævnere spredning og øget følsomhed. Altså højere lyd fra mindre forstærkerkraft.
Hvis du ønsker at udbygge systemet med flere højttalere, kan vi glæde dig med, at højttalerne i sættet også sælges løst.
KEF E305 lanceres i april, i farverne sort eller hvid. Vejledende pris i EU er 999 euro, vi håber, det betyder en dansk pris på lige under 10.000 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer