TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung og Google lancerer konkurrent til Dolby Atmos

Et nyt 3D-lydformat er født: Sig goddag til IAMF!

Af / 30/11/2023 - 12:02
Samsung og Google lancerer konkurrent til Dolby Atmos

3D-surroundsound bliver stadig mere populært og udbredt inden for film, TV og gaming, og nu mener Samsung og Google tilsyneladende, at Dolby og DTS har haft ‚al morskaben‛ for sig selv længe nok. De to giganter har arbejdet på deres eget alternativ til Dolby Atmos og DTS:X siden 2020, og nu er det nye lydformat IAMF en kendsgerning.

3D Audio Tech main1
Teamet hos Samsung Research har ledet utviklingen af IAMF, en ny standard for 3D-lydteknologi. Fra venstre SungHee Hwang, JeongHoon Park og WooHyun Nam. (Foto: Samsung Research)
Læs også Guide: Guide til Dolby Atmos-opsætning! Mange læsere funderer over, hvordan man bedst placerer sine Dolby Atmos-højttalere. Vi forsøger her at give nogle svar!

IAMF er Samsung og Googles nye 3D-lydformat

IAMF står for Immersive Audio Model and Formats og er udviklet af forskningsinstituttet Samsung Research til at være et åbent, ‚royalty-free‛ format. Lydformater er baseret på open source-kode, hvilket betyder, at de frit kan bruges af alle, fra store virksomheder og hardwareproducenter til små indholdsproducenter.

Ifølge Samsung fokuserer IAMF på tre kernefunktioner: 

  1. Lyd med vertikalt perspektiv (højdeinformation)
  2. AI-baseret analyse af scener (stemmer, baggrundsstøj etc.)
  3. Brugertilpasning af lyden (f.eks. klarere tale)

„For at give folk mulighed for frit at skabe indhold med 3D-lydteknologi, skal den relaterede teknologi være åben for alle,‟ siger WooHyun Nam hos Samsung Research.

„Ved at tilbyde et komplet open source-framework til 3D-lyd, fra oprettelse til levering og afspilning, vil det kunne give endnu mere mangfoldige lydoplevelser i fremtiden.‟

Annonce

JeongHoon Park fra Samsung Research tror, at IAMF-teknologien vil få stor indvirkning på lydlandskabet fremover.

„Fordi vi lever i en tid, der er domineret af indholdsproduktion, vil IAMF bidrage til at lede, udvide og transformere økosystemet for 3D-lyd,‟ siger han.

3D Audio Tech main4
Med IAMF vil brugerne selv kunne påvirke, hvilken del af lydbilledet de ønsker at fokusere mest på, f.eks. tale eller baggrundslyde. (Foto: Samsung Research)
Læs også Nyhed: LG får mere end 30 innovationspriser på CES 2024 CES-messen i Las Vegas løber først af stabelen i januar, men LG har allerede vundet en række priser. For hvad?

Samarbejder om åbne formater

Samsung og Google er både konkurrenter og tætte forretningspartnere på forskellige områder, men ingen af dem er særligt begejstrede for dyre, licensbaserede formater fra tredjeparter.

Begge virksomheder er medlemmer af Alliance for Open Media, som står bag videocodecs som AV1 og VP9. Samsung har også udviklet HDR10+-formatet som et alternativ til Dolby Vision.

Eftersom IAMF nu officielt er kommet ind i varmen hos Alliance for Open Media (siden oktober 2023), bør det ikke vare længe, før vi hører de første lydoptagelser i formatet. Hvem ved, måske dukker de første op på YouTube (YouTube understøtter i øjeblikket ikke Dolby Atmos, kun op til 5.1 surround på nogle enkelte enheder).

Vi forventer at få mere at vide om IAMF, når vi besøger CES 2024 i Las Vegas i januar. Her finder vi forhåbentlig også ud af, om det bliver en værdig Atmos-konkurrent eller bare en dårlig kopi.

Læs også Gruppetest: 5 førsteklasses soundbars – efteråret 2023 Når en soundbar ikke skal være et kompromis, er det vigtigt at holde tungen lige i munden - og pengene lidt løsere i lommen. Det betaler sig.
Læs også Gruppetest: 6 surroundforstærkere med Dolby Atmos Er du klar til at tage din biografoplevelse til det næste niveau? Vi har testet seks surround-forstærkere, der forvandler din stue til et inferno af biograflyd!
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Din Samsung-soundbar kan gå i udu: Sådan undgår du fejlen

Redning for "døde" Chromecast-enheder på vej

Død Chromecast-enhed? Gør sådan her

Denne projektor har to lasere

Verdens første 'AI-projektor' fra Samsung

Hjemembiograf på fire hjul: Li Auto Mega med Dolby Atmos

Projektor eller pejs? Denne giver dig begge dele - plus lyd

Lille UST-projektor fra Samsung

Ny 4K-laser fra ViewSonic

Samsung-projektor med knivskarpt billede på op til 150"

Nyt lydformat til hjemmebiograf og gaming

Smart projektor fra uventet hold