Hvis din Sony-soundbar understøtter Dolby Atmos og DTS:X, så hedder den enten HT-ST5000, HT-ZF9 eller HT-XF9000. Fælles for alle tre er, at de er virkelig gode i deres prisklasse. Og at de faktisk giver lidt følelse af lyd fra oven, hvis filmen eller spillet har Dolby Atmos- eller DTS:X-lydspor.
Problemet opstår, hvis dine videokilder er sluttet direkte til tv’et, og det igen er koblet til soundbarens HDMI-udgang med lydreturkanal (ARC). Meget praktisk, hvis man vil bruge tv’ets fjernbetjening så meget som muligt, også som indgangsvælger. Men lydreturkanalen har ikke høj nok båndbredde til højopløst lyd, og det gælder også Dolby Atmos og DTS:X på Blu-ray. I stedet vil soundbaren modtage et almindeligt komprimeret Dolby Digital- eller DTS-lydspor.
Sony kommer nu med løsningen til deres tre soundbars i form af en firmware-opdatering. Så forvandles lydreturkanalen til eARC – der står for Enhanced Audio Return Channel – og pludselig får du højopløst lyd på lydreturen alligevel. Surround-receiverne STR-DN1080 og STR-DH790 får samme opdatering.
Forbeholdet er, at også dit tv skal understøtte eARC. Det gør Sonys tv’er AF9 og Z9F – som de første i verden, hvis vi skal tro Sony.
eARC vil være standard med den næste HDMI-version, 2.1, men kan også implementeres i HDMI 2.0b. Det gøres nu af stadig flere producenter.
Læs hele pressemeddelelsen her (engelsk).
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer