TCL er mest kendt for sine gigantiske TV’er, som er blevet populære storskærme i folks hjem. Med rigelig lysstyrke og overkommelige priser er de blevet en hård udfordrer til projektorerne. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse, at den kinesiske producent nu lancerer en prisvenlig bærbar projektor.
Tag storskærmen med overalt
Den hedder Projector A1 og er TCL’s første bærbare projektor. En relativt kompakt sag på 19,3 x 12,7 x 26,4 cm (H x B x D) og 2,5 kilo, og med et bærehåndtag. TCL-projektoren er angiveligt beregnet til både indendørs og udendørs brug, men den er ikke batteridrevet, så du skal have en stikkontakt i nærheden.
Derudover er projektoren udstyret med smarte funktioner som autofokus og keystone-justering, som hjælper den med at indstille den korrekte billedgeometri på forskellige overflader – selv når du ikke har placeret projektoren perfekt. Det er en teknologi, vi har gode erfaringer med fra bl.a. Samsung The Freestyle.
Ifølge specifikationerne har TCL Projector A1 en ret moderat lysstyrke på 360 ISO-lumen og bruger en billedsensor med Full HD 1.080p-opløsning, som lover skærmstørrelser fra 45 til hele 120 tommer! Vi vil dog gætte på, at lysstyrken gør den mest velegnet til noget midt imellem og selvsagt i mørke omgivelser.
Projector A1 har også indbyggede stereohøjttalere med 2 x 8 watt udgangseffekt og integreret Dolby Audio-lydbehandling. Den kan også bruges som en bærbar Bluetooth-højttaler til musik med et tilhørende lysshow.
Den smarte brugergrænseflade Google TV giver nem adgang til forskellige apps og streamingtjenester. Man kan også bruge Google Assistant-stemmestyring til at finde indhold og søge på tværs af apps. Projektoren har desuden HDMI-indgang til tilslutning af eksterne videokilder.
Pris og tilgængelighed
TCL Projector A1 er netop blevet lanceret på det amerikanske marked med en vejledende udsalgspris på 499 dollars. Det er stadig uvist, om projektoren også finder vej til Europa og de nordiske lande – men vi har stillet spørgsmålet til TCL, så vi får se!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer