TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Højteknologisk el-SUV

Audis nye elektriske SUV bliver den første bil med Sonos-lyd. Se lanceringsvideoen her!

Af / 14/04/2021 - 19:40
Højteknologisk el-SUV

Opdateret …

I dag gik tæppet for Audis kompakte el-SUV. Prototypen på Q4 e-tron er allerede vist frem ved en række lejligheder, og Audi har sluppet små “dryp” af, hvad vi kan forvente os af specifikationer og ydelse. Men først nu løfter Audi sløret for den færdige produktionsmodel: Den digitale verdenspremiere løb af stablen her onsdag aften kl. 19.00. Se YouTube-videoen nedenfor!

Quattro firehjulstræk, AR-skærm og Sonos-lyd

Det er i forvejen kendt, at Audi Q4 e-tron er baseret på VAG-koncernens MEB-platform (den samme som bl.a. Volkswagen ID.3 og ID.4), og at den leveres med firehjulstræk som standard.

Den får en række high-tech-løsninger, deriblandt en ny Augmented Reality-skærm (AR), der viser navigationsdata, hastighed og anden information direkte i forruden. For nylig blev det også afsløret, at Q4 e-tron – som den første bil i verden – får bilstereo fra amerikanske Sonos.

Begge udgaver, Q4 e-tron og coupéudgaven Sportback, bliver tilgængelige fra juni. De lanceres i tre versioner: Q4 35 e-tron, Q4 40 e-tron og Q4 50 e-tron, og de udvendige mål samt akselafstanden ligger meget tæt på Volkswagen ID.4. 50-modellen får firehjulstræk, mens 35- og 40 må nøjes med baghjulstræk.

Annonce

Audi opgiver rækkevidden til 520 km (WLTP) for modellen med det største batteri (77 kWh kontra 52 kWh). Det store batteri kan oplades med op til 125 kW, mens det mindre batteri må klare med 100 kW. Q4 e-tron skal kunne oplades fra 5 til 80 procent på ca. 38 minutter.

a1 a2 a3 a4 a5 a6 a7 a8 a9
<
>
(Foto: Audi)

Lyd fra Sonos?

Som Lyd & Billede tidligere har afsløret, bliver Q4 e-tron den første bil i verden med bilstereo fra amerikanske Sonos. Aftenens premiere gav ikke mange nye detaljer om anlægget, men efter hvad Lyd & Billede erfarer, byder Sonos Premium Sound System på ti højttalere, inklusive centerhøjttaler og subwoofer, med en forstærkereffekt på 580 watt.

Det samme Sonos-system bliver vist nok også tilgængeligt i fremtidige Audi A1-, Q2- og Q3-modeller. Det lyder lovende!

“Vores ambition er at være verdens førende firma inden for lydoplevelser. Det betyder, at vi ønsker at give lytterne mulighed for at opleve fantastisk lyd, uanset hvor de er,” siger Sonos’ administrerende direktør, Patrick Spence. “I Audi har vi fundet en partner, der deler vores vision og strategi – en virksomhed, der værdsætter innovation og design på samme måde som Sonos. Vi er stolte over i dag at kunne introducere en lydoplevelse fra Sonos i Q4 e-tron.”

Se lanceringsvideoen herunder …

https://youtu.be/Z6-UpE9zrrA

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet