TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Beosound A5 Spaced Aluminium

Beosound A5 er kommet i en udgave med aluminiumsfront. Og hvad der ligner 3500 huller, er lige det modsatte.

Skrevet af / 26/10/2023 - 09:00
Beosound A5 Spaced Aluminium

Den bærbare højttaler Beosound A5, som vores begejstrede tester, Geir Nordby, beskrev som “en spillende håndtaske,” er nu kommet i en tredje udgave. Hvor de første to versioner havde naturfinish i henholdsvis vævede papirfibre og mørke egelameller, har den nye Beosound A5 Spaced Aluminium en umiddelbart mere genkendelig, industriel finish i aluminium.

(Foto: Bang & Olufsen)

Vi siger med vilje umiddelbart – for designerne i Struer har moret sig med at udfordre deres egne grænser for metalarbejde. Hvad der ligner en perforeret metalfront, er i virkeligheden det modsatte. “Hullerne” viser sig ved nærmere øjesyn at være mere end 3.500 bittesmå aluminiumsskiver, der er monteret “svævende” på en mørk og akustisk transparent baggrund.

B&O har udfordret sig selv, når det gælder aluminiumsarbejder. (Foto: Bang & Olufsen)

Normalt er den cirkulære form det hul, hvor lyden strømmer gennem højttalerfronten, men her har vi vendt idéen på hovedet og gjort den cirkulære form til den centrale attraktion, hvor lyden strømmer ud omkring,” fortæller Michael Henriksson, vicedirektør for produktmarketing.

Beosound A5, som blev lanceret i april 2023, er tænkt som en mellemting mellem transportabel lyd og lyd til hjemmet. Den er designet til nemt at blive båret fra rum til rum, og takket være en IP65-certificering den også tages med udenfor.

Nye funktioner på vej

Ud over et nyt udtryk af Beosound A5 i Spaced Aluminium er der planlagt nye softwareopdateringer til den bærbare højttaler. Opdateringerne åbner op for nye muligheder via Bang & Olufsens softwareplatform, Mozart.

Læs også Fantastisk bærbar højttaler gør sommeren endnu dyrere Bang & Olufsens bedste bærbare højttaler er fantastisk på næsten alle måder.

Automatisk stereo-parring via ultra-wide-band-teknologi aktiveres i den nye softwareopdatering, hvilket betyder, at to Beosound A5-højttalere automatisk kan parres, når de er inden for rækkevidde af hinanden. Ved hjælp af Bang & Olufsen-appen kan Beosound A5 også problemfrit integreres i et Bang & Olufsen-system.

Tilgængelighed og pris

Det avancerede design har sine omkostninger. Beosound A5 Spaced Aluminium lægger en tredjedel oven i prisen på den allerede kostbare bærbare højttaler. Den kan købes nu for 10.449 kroner.

Beosound A5 Spaced Aluminium. (Foto: Bang & Olufsen)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Bedre lyd og længere spilletid

Ny guldstandard fra Monitor Audio

Sonos overvejer en kovending

Kraftfuld højttaler til stereo og hjemmebiograf

Sonus faber genopliver en gammel favorit

Passive eller aktive højttalere?

Sonos undskylder for app-opdatering

Mænd vil have BAS!

Overraskende billig high-end

Pillen der virker på humøret

Legendarisk guitarorstærker får nyt liv

Boom for evigt

Scroll to Top