Påskeferien er lige om hjørnet, og sommerferien nærmer sig i horisonten. Det betyder for de fleste en del rejseaktivitet. Men den behøver ikke foregå i stilhed. Bluetooth-højttalere i alle størrelser og udformninger gør det let at tage musikken med, når man rejser ud. En af forårsnyhederne på det felt er Denons Envaya.
Højttaleren er, som det næsten er standard, udstyret med to små aktive enheder (her på 57 mm.) og en større slavebas til at hjælpe til i bunden. Forbindelsen sker med Bluetooth og NFC (Near Field Communication) og med en analog aux-indgang. En indbygget USB-port gør det muligt at oplade mobilen, mens musikken spiller. Der er en udklappelig støttefod, så højttaleren kan rejses op, og hele herligheden fås sort og hvid, samt med frontstof i et udvalg af farver.
Denon Envaya koster 1.499 kr i Hi-Fi Klubben.
Fakta Denon Envaya
- Bestykning: 2 stk 57 mm. fuldtone, 100 mm slavebas
- Trådløs: Bluetooth, NFC, understøtter aptX
- Batteritid: 10 timer, opladning 2,5 timer
- Parring med op til otte enheder, tre samtidige.
- Mål: 25,5 x 14, 4,8 cm (BxHxD)
- Vægt: 1,3 kg
- Fås i hvid højglas og sort
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer