Bang & Olufsen lancerer i dag The Ferrari Collection. I samarbejde med den ikoniske italienske superbilproducent Ferrari får vi en farve, vi aldrig har set før fra B&O’s side.
Kollektionen omfatter højttaleren Beosound 2, hovedtelefonerne Beoplay H95 og hørepropperne Beoplay EX samt den bærbare højttaler Beosound Explore. Alle højttalere kommer nu i Ferrari-rød med sorte detaljer.
Kollektionen bygger på eksisterende og, for mange, velkendte Bang & Olufsen-produkter.
Vores klassiske højttalere er designet til at passe naturligt ind i folks hjem, samtidig med at de skiller sig ud i deres formsprog. Denne kollektion er anderledes i sit udtryk. Ligesom Ferraris superbiler vil denne kollektion både blive set og hørt,” siger Christoffer Poulsen, SVP for forretningsudvikling hos Bang & Olufsen.
Bang & Olufsen har siden 1925 leveret lyd og design fra vestjyske Struer, mens Ferrari siden 1947 har leveret superbiler til bilindustrien fra Maranello i Italien. “Denne kollektion fejrer således mere end 150 års innovation og dedikation,” står der i pressemeddelelsen.
Beosound 2
Beosound 2 er anodiseret i den klassiske Ferrari-signaturrøde nuance på Bang & Olufsens Fabrik 5 i Struer. Aluminiumskroppen gennemgår en specielt udviklet kombination af polering og anodisering for at intensivere den røde nuance. Det ikoniske Ferrari-logo vises under gitteret og fuldender højttalerens nye look.
Beoplay H95
Hovedtelefonerne er udført i Ferraris klassiske jetsorte farve med laserindgraverede logoer fra Bang & Olufsen og Ferrari. Under hovedtelefonernes ørepuder er højttalergitteret anodiseret i en dyb rød nuance, der er specielt udvalgt til kollektionen.
Beosound Explore
Beosound Explore har Ferrari-logoet laserindgraveret på forsiden og en sort karabinhage. Højttalerens krop består af to lag – et i rødt og et i sort – så det røde gitter står i kontrast til den mørke baggrund.
Beoplay EX
Kollektionen har et sort Ferrari-logo på den højre høreprop, mens Bang & Olufsen-logoet pryder den venstre. Begge hørepropper er beskyttet af glas i den klassiske røde farve for at skabe en spejleffekt.
B&O – The Ferrari Collection: Priser og tilgængelighed
The Ferrari Collection fås fra i dag på bang–olufsen.com samt i udvalgte Ferrari-butikker og online på store–ferrari.com.
Priserne:
- Beoplay Explore: 1.899 DKK
- Beoplay EX: 3.749 DKK
- Beoplay H95: 9.799 DKK
- Beosound 2: 36.990 DKK
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer