TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Børresens M1-projekt er fuldendt

Det bedste, Børresen har lavet.

Af / 08/07/2022 - 12:51
Børresens M1-projekt er fuldendt

Det unge Børresen Acoustics er for nylig blevet en del af Audio Group Denmark, og den kommende kompakthøjttaler M1 er det første produkt under den nye forretningsparaply.

De kompakte M1 blev naturligvis påbegyndt, længe før Audio Group kom ind i billedet, og Michael Børresen omtaler selv M1 som et drømmeprojekt.

Højttaleren er indtil nu deres mest ambitiøse højttalerprojekt, hvor målet har været at få så meget som muligt ud af en lille højttaler ved ikke at spare på noget.

BoerresenM1 OnStand FrontsSkewed 2Speakers HalfTotal 2
Boerresen M1 On Stand

Her har Børresen og teamet taget fra øverste hylde hos Ansuz, Aavik og Børresen selv, og man finder kendte komponenter fra alle tre i M1, som også rummer nogle unikke komponenter.

Tag f.eks. basenheden, der har fået en 3D-printet kurv i zirkon, som skal være stiv og samtidig vibrationsfri. Den er formet til, at energien skal frigøres uhindret fra Børresens hidtil mest avancerede membran.

Annonce
BasketUnit SideView 3
Basket Unit

Den er sammensat af fire laminerede lag, to i karbonfiber, et mellemlag med aramid i bikubemønster og til slut et titanlag med Ansuz’ specielle Supreme-belægning.

På den måde har Børresen formået at flytte potentielle resonanser væk fra enhedens arbejdsområde, som strækker sig op til 2500 Hz.

Crossover SideView 4
M1 delefilter

Enhedens magnet er helt fri for jern, og kobberringene er erstattet med sølv, som Børresen mener har meget bedre ledeevne. Metalkomponenterne er også kryogenbehandlede for at presse endnu mere ledeevne ud af dem, og i sidste ende bedre lyd.

Delefilteret er relativt enkelt med to Tesla-spoler – som man kender fra Ansuz PowerBox med to inverterede spoler – som deler til Børresens bånddiskant. Den har en membranmasse på ekstremt lave 0,01 gram og strækker sig til 50 kHz.

StandDarkz Skewed 5
Stand Darkz Skewed

Børresen M1 har også Ansuz Darkz Z2S dekoblingsfødder i zirkon mellem højttalerne og de specialdesignede stativer. Sammen med stativets kompositmateriale i NBCM (Natural Based Composite Material) dæmper det mere effektivt resonanser og hysterese.

Kablingen indvendigt er også Ansuz, Gold Signature, i hele signalvejen.

M1 er ikke til salg før oktober 2022. Prisen er 94.000 euro for et par.

BoerresenM1 OnStand SideFrontSkewedLeft Total 6
Boerresen M1 On Stand

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi