TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

DALI Epikore afløser Epicon-serien

Epikore er nu en hel familie af højttalere - med teknologi fra superflagskibet Kore.

Af / 01/10/2024 - 09:00
DALI Epikore afløser Epicon-serien

Det var næsten givet, men stadig usagt, at DALIs velkendte Epicon-serie stod for en afløsning. Vi fik en forsmag på det med kæmpen Epikore 11 sidste år. Men hvornår ville de andre i serien komme?

Det spørgsmål besvarer DALI i dag med lanceringen af tre mindre Epikore-modeller: Epikore 3, Epikore 7 og Epikore 9. Epikore 3 er en trevejs standerhøjttaler, Epikore 7 en 3½-vejs gulvhøjttaler og Epikore 9 en firevejs-gulvhøjttaler.

Læs også Drømmelyd - hvem der bare havde råd Det er næsten for dumt at sige det, men sammenlignet med sin storebror giver Epikore 11 en hel del mere magi for pengene.

Ved samme lejlighed pensionerer DALI den 12 år gamle Epicon-serie.

Epikore-modellerne er viderudvikling af Epicon-modellerrne med teknologi, der er nedarvet fra den vanvittig abitiøse og tilsvarende dyre DALI Kore.

Arven omfatter ikke mindst hybrid-diskantmodulet, bestående af en 35 mm domediskant og en ultralet magnetostat. Hybriddiskanten går igen i alle fire Epikore-modeller. Og det er eksakt det samme diskantmodul, som bruges i DALI Kore.

Annonce
21
Hybrid-diskantmodulet er det sammes, som bruges i topmodellen Kore. Enheden bliver bygget på DALIs egen fabrik i Nørager. (Foto: DALI)

Nyt i Epikore er også en forbedret udgave af DALIs særlige SMC-magnetmateriale (Soft Magnetic Compound), der bruges i dele af magnetsystemet på bas- og mellemtoneenheder. SMC Gen-2, som materialet nu hedder, er endnu mere elektrisk isolerende, hvilket medvirker til endnu lavere uharmonisk forvrængning. SMC bruges også i spolekernerne i delefiltrene.

12
Her demonstreres det, hvordan bas/mellemtoneneheden samles på fabrikken i Nørager. (Foto: DALI)

Basenhederne har også DALIs egen “Clarity Cone”, hvor træfibermembranen er præget i et mønster, der mindsker muligheden for opbrydning. Ud over Kore har vi også set Clarity Cone på DALI Rubikore 2.

Læs også Fornem højttalerteknologi på budget FØRSTE TEST: DALI har givet sin tæt-på-topserie en opgradering med teknologi fra de superdyre Kore. Resultatet overgår de vildeste forventninger.

Epikore-serien fås i tre udsførelser: High Gloss Black, High Gloss Walnut og High Gloss Maroon.

9
Forud for lanceringen fik vi lejlighed til at smuglytte til Epikore-modellerne i DALIs hovedkvarter. (Foto: DALI)

Vi vender naturligvis tilbage med tests, i takt med at testeksemplarerne når frem til redaktionen. Forud for lanceringen i dag har vi dog haft lejlighed til at smuglytte lidt til de nye modeller ved et besøg i DALIs hovedkvarter i Nørager. Vi er nødt til at lytte under krontrollerede, hjemlige forhold for at komme med en præcis vurdering, men første indtryk var bestemt lovende!

7
Ved demonstrationen blev DALIs egen forstærker brugt. Gravity yder 100 W pr. kanal i ren klasse A, og er kun bygget i få eksemplarer. (Foto: DALI)

Epikore 3 fakta
Frekvensområde: 42 – 34.000 Hz ±3 dB
Følsomhed: 85 dB (2,83 V)
Anbefalet forstærkereffekt: 40 – 250 Watt
Diskant: 10 × 55 mm planar magnetostatisk diskant + 1 × 35 mm softdome
Bas/mellemtone: 1 x 7″
Kabinettype: Basrefleks

Epikore 7 fakta
Frekvensområde: 35 – 34.000 Hz ±3 dB
Følsomhed: 88 dB (2,83 V)
Anbefalet forstærkereffekt: 40 – 400 Watt
Diskant: 10 × 55 mm planar magnetostatisk diskant + 1 × 35 mm softdome
bas/mellemtone: 2 x 7″
Kabinettype: Basrefleks

Epikore 9 fakta
Frekvensområde: 29 – 34.000 Hz ±3 dB
Følsomhed: 88 dB (2,83 V)
Anbefalet forstærkereffekt: 40 – 500 Watt
Diskant: 10 × 55 mm planar magnetostatisk diskant + 1 × 35 mm softdome
Mellemtone: 1 x 6,5″
Bas/mellemtone: 2 × 8″
Kabinettype: Basrefleks

Læs også Enestående lydkvalitet Dali Kore koster næsten 600.000 kroner - heldigvis kan man høre hvorfor.

DALI Epikore 3 koster 73.998 kroner for et sæt. Dertil kommer den særligt designede stander til 14.998 kroner parret.

DALI Epikore 7 koster 149.998 kroner for et sæt. Og DALI Epikore 9 koster 219.998 kroner parret.

Alle er tilgængelige fra dags dato.

EPIKORE 3 interior 02
Epikore 3 er seriens mindste model. (Foto: DALI)

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Et stenkast fra stjernerne?

Zeppelin i en ny forklædning

Ny højttalerserie med interessant teknologi

Ikoniske Bose 901 genopstår - men du er ikke på listen

Sværvægter fra Magico

De bedste Black Week-priser på partyhøjttalere

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste