Den helt nye Rubikore-højttalerserie fra DALI er en krydsning mellem de ekstreme flagskibsmodeller i KORE-familien og den populære Rubicon-familie (som nu er gået på pension). Resultaterne har indtil videre imponeret vores testere, og John Hvidlykke var fuld af superlativer, da han for nylig testede nykommeren Rubikore 2. Men der er en endnu mere kraftfuld model i Rubikore-serien, Rubikore Cinema.
DALI Rubikore Cinema: Multitalent til LCR-brug
DALI Rubikore Cinema er specielt rettet mod krævende hjemmebiografopsætninger og er oprindeligt tænkt som centerhøjttaleren i Rubikore-familien: Et naturligt match til Rubikore 2 og Rubikore 6/8 gulvhøjttalerne.
Med sin smukke højglans pianofinish er Cinema-modellen naturligvis skabt til at stå fremme sammen med din fladskærm i stedet for at blive gemt bag et biograflærred. Men det fantastiske ved denne højttaler er, at den kan konfigureres som en venstre-, center- og højre kanal (såkaldt LCR). Ved at dreje diskantmodulet kan du nemt optimere spredningen til stående eller liggende placering og sikre den mest harmoniske gengivelse gennem front- og centerkanalerne.
Højttalerene er udstyret med dobbelte 6,5″ bas/mellemtone-enheder kombineret med DALIs berømte hybrid-diskantløsning. Bas/mellemtone-enheden har en Clarity Cone-træfibermembran og bruger DALIs velkendte SMC-magnetmateriale i polstykket. Det betyder, at du kan forvente både et bredt frekvensområde og en saftig dynamik. En subwoofer eller to er dog nok et must for at matche kvaliteten helt ned til den dybeste bastone.
Interessant nok er der ingen integrerede vægbeslag på Cinema-højttaleren. DALI tror nok, at mange vil foretrække den fine lille DALI Rubikore On-Wall – afløseren for Rubicon On-Wall – til vægmontering.
Pris og tilgængelighed
Du skal dog betale for gildet: DALI Rubikore Cinema kommer til at koste 14.999 kroner – stykket! På den anden side, hvis lyden lever op til forventningerne, vil dette nok være en meget potent kandidat til midterkanalen – eller måske hele forreste række?
Rubikore-serien kommer til forhandleren Hi-Fi Klubben i efteråret 2024 (august og frem).
Her er de officielle danske priser for hele Rubicon-serien:
- DALI Rubikore 2: 18.998 kroner pr. par
- DALI Rubikore 6: 36.998 kroner pr. par
- DALI Rubikore 8: 51.998 kroner pr. par
- DALI Rubikore On Wall: 21.998 kroner pr. par
- DALI Rubikore Cinema: 14.999 kroner pr. styk
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer