TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Disse biografsæder kræver ikke lyd – de ER lyd!

Flexound Pulse er den første biografløsning uden behov for højttalere. Lyden bliver i stedet forplantet til kroppen gennem sæderne.

Af / 13/08/2021 - 15:22
Disse biografsæder kræver ikke lyd – de ER lyd!

Flexound fra Finland har lanceret en helt ny løsning til biograflyd. En, hvor der slet ikke er brug for højttalere, men hvor lyden i stedet sendes ind i kroppen i form af vibrationer fra sædet. Med Flexound Pulse loves vi at høre – og mærke – hele lydbilledet ned til mindste detalje.

Ifølge Flexound er det verdens første af sin slags, og da vi hidtil kun har hørt om denne teknologi i form af forskellige mere eller mindre vellykkede hovedtelefoner, har vi ingen grund til at tvivle på påstanden.

 

Til biograf, gaming og hi-fi

Biografer er et oplagt område, hvor man kan udnytte Flexound Pulse-teknologien. Men også gaming-lokaler kan være et naturligt sted. Med en Pulse-stol på kontoret behøver man heller ikke PC-højttalere for at høre musik eller holde digitale møder. Og hvem ved, måske er det lige det, hi-fi-lægen anbefaler?

Biler er også et område, hvor Flexound ser for sig, at teknologien kan implementeres. Pulse kan nemlig bygges direkte ind i bilsæderne, så føreren og hver enkelt passager kan få en skræddersyet lydoplevelse, som kun de kan høre.

Annonce
flexound carseat diagram
Med Flexound Pulse indbygget i sæderne får alle i bilen deres egen skræddersyede lydoplevelse. (Grafik: Flexound)

Nedsunket i lyd

Flexound lover, at man med denne teknologi bliver “nedsænket” i lyd og totalt trukket ind i handlingen, samtidig med at man får en slags kropsmassage af lydbølgerne. Lyden skal være af høj kvalitet, og konceptet understøtter alle eksisterende lydformater. Med andre ord skulle det være muligt at mærke lyd både rundt om sig og ovenfra.

Flexound Pulse har noget nær nul lydlækage uden for siddepladsen.

Læs også Se lige denne stol! Den er eksklusiv, den er luksuriøs, den er lækker – og den kan spille musik! Conform MyPlace er et cool møbel til folk med penge.

Også for folk med høretab

Hvis man har nedsat hørelse, har Flexound gode nyheder. Pulse skal nemlig virke under alle omstændigheder, da lyden ikke går via ørerne, men direkte ind i kroppen.

flexound-augmented-audio-cinema-seats
(Foto: Flexound)

Kommer i japanske biografer

I maj blev der lavet en undersøgelse, hvor folk fik lov til at prøve Flexound Pulse, og 91 procent af de adspurgte sagde, at de ville anbefale det til andre. 89 procent ville gerne se konceptet i deres lokale biograf.

Flexound har for nylig indgået en aftale med United Cinemas i Japan om at installere Pulse i flere af deres biografer.

“Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Flexound og muligheden for at tilbyde det japanske publikum noget helt nyt. Vi tror på, at det er en oplevelse, som folk vil elske efter den lange pandemi, og med Flexound Pulse kan vi tilbyde sikker, men virkelig underholdende og afslappende afkobling fra hverdagens stress,” siger Akihito Watanabe, der er præsident for United Cinemas.

Ikke i direkte salg

Flexound Pulse er som udgangspunkt en teknologi beregnet til, at tredjepartsproducenter kan bruge den i deres produkter. Derfor har Flexound ikke nogen færdige modeller, man kan købe, i hvert fald ikke endnu. Producenter af bil- og biografsæder, stole, puder, senge og sofaer bør altså kende deres besøgelsestid, og forhåbentlig får vi snart denne oplevelse ud på massemarkedet.

flexound.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi