Det føles næsten som at træde ind i en tidsmaskine, da jeg ankommer til Bang & Olufsens fabrik i Struer. En maskine der går frem i tiden, men også tilbage.
For ud over at fremstille visionære produkter i aluminium har den danske producent en fabrik, der udelukkende er dedikeret til reparation og restaurering af gamle klassikere. Der er også en museumshal, hvor du kan se stort set alle kreationer på nært hold, inklusive speciallakerede versioner af blandt andet flagskibet BeoLab 90. Og der! – i et hjørne, står en gammel trådoptager fra efterkrigstiden. Og den virker! “Tonmeister” Geoff Martin demonstrerede gladeligt med en hjemmeoptagelse fra omkring 1950 af en mand, der taler, og en kvinde, der spiller klaver og synger. Lyden er overraskende klar for en optagelse lavet på en knivtynd tråd!
Over 500 medarbejdere
Fabrikken i Struer er hjemsted for over 500 medarbejdere, der arbejder med alt fra design og akustik til mekanik og software. Det er med andre ord noget af en hjørnestensvirksomhed i en lille by med 10.000 indbyggere.
Samtidig hænger historien tungt over fabrikken, som i sin tid blev bombet sønder og sammen af tyskerne under krigen. Grundlæggerne måtte smøge ærmerne op og bygge op igen fra bunden. I dag er den stolte arv tydelig i væggene, hvor veteraner med op til 50 års anciennitet udfører daglige rutiner, der kræver både viden og tålmodighed.
B&O har en anciennitetsvæg i foyeren – en Wall of Fame – hvor man får sit billede hængt op den dag, man har arbejdet der i 25 år. Der må være over tusind billeder, med grundlæggeren Peter Bang øverst til venstre – efterfulgt af en, der tilfældigvis hedder F. Olufsen. Medstifter Svend Olufsen er dog ikke på væggen, da han kun nåede at arbejde der i 24 år, før han på tragisk vis døde under en operation. Der er altså ingen undtagelser…
Fabrik 5: Mennesker, maskiner og lasere
Efter en introduktion til fabrikkens interessante historie går vi videre ind i produktionsfaciliteterne. Lige inden for døren til Fabrik 5 bliver jeg mødt af et fascinerende syn, hvor robotter og 3D-printere udfører præcisionsarbejde sammen med erfarne hænder.
I den ene ende studerer medarbejderne aluminiumsdele under forstørrelsesglas for at finde den mindste ridse eller risiko for korrosion. I den anden ende fræser industrirobotter med kirurgisk præcision former og rammer ud af aluminiumsstykker. De tiloversblevne spåner sælges tilbage til leverandøren, hvilket minimerer spild i produktionen.
Overalt summer det af aktivitet, og nu og da krydses vores veje af vogne med halvfabrikata til fræsning, drejning eller polering. Andre transporterer færdige produkter, der er klar til kvalitetskontrol og emballering.
Nu og da ser jeg konturerne af velkendte Beolab-højttalere, fra den umiskendelige kegleformede Beosound 2 til den helt nye Beolab 8 og den monstrøse Beolab 90. “Ingen billeder, tak” var desværre et gennemgående tema.
Ingen genveje til kvalitet
Det slår mig, hvilken omhu og årvågenhed alle processer kræver. Uanset om det er aluminiumsplader, der poleres til en spejllignende finish, kredsløbskort, der loddes i hånden, eller lasere, der ætser tusindvis af mikroskopiske huller for at skabe et baggrundsbelyst logo – marginalerne er mikroskopiske.
Selv robotterne skal først “lære” deres bevægelser fra mennesker gennem en besværlig proces med at registrere og afkode deres handlinger. Derefter kan robotterne udføre den samme proces og gentage den i det uendelige. Og dermed være i stand til at udføre vanvittigt komplekse handlinger med en præcision i hver gentagelse, som intet menneske kan mestre.
Bang & Olufsen koster mere
Dette er tydeligvis ikke en fabrik, der skyder genveje eller prioriterer kvantitet frem for kvalitet. Det er den slags minutiøst præcisionsarbejde, der slår mig: Selvfølgelig koster disse produkter flere penge! Det kan man ikke komme udenom. Man får bare ikke dette resultat med en billigere proces.
Jeg har talt med folk, der automatisk råber “svindel og bedrag”, hver gang noget koster mere end noget andet. Der er jeg heller ikke uskyldig, og har set for mig, at der nok er nogle smarte typer, der kører rundt i en Porsche eller en Aston Martin. Den slags var dog ikke at se på den store parkeringsplads uden for Bang & Olufsens lokaler. Jeg blev hentet i lufthavnen i en lille Volkswagen Up og eskorteret mellem fabrikkerne i en Toyota Yaris. Jeg kender flere socialdemokrater med en mere ekstravagant livsstil end den B&O-folkene ser ud til at praktisere…
Fabrik 3: Indhentet af fortiden
Et sted, hvor historien er stærk, er i modulserviceafdelingen i Fabrik 3, hvor man udøver det, der kan virke som et uddøende håndværk, nemlig reparation og restaurering af ældre Bang & Olufsen-produkter.
Selv moderne apparater, der har brug for et serviceeftersyn, passerer gennem dette område. Men det, der virkelig slår mig, er dedikationen til at holde vintage-modeller som Beogram-pladespillerne og Beocord-kassetteafspillerne i live.
Her sidder teknikere med mikroskoper og loddeværktøj og skubber til grænserne for at reparere defekte printkort og komponenter. B&O rapporterer om en succesrate på utrolige 97 procent!
– Vi har haft god succes med de dyrere serier, som er designet til at kunne repareres, siger guiden. – Men vi er ikke kommet så langt, når det handler om at reparere mere prisvenlige produkter som hovedtelefoner og bærbare højttalere. Det bliver vores næste mål.
Og det giver mening, at produkter, hvor der er brugt lim i stedet for skruer, er sværere at reparere. Det er bestemt muligt, men måske ikke i en så effektiv proces, som jeg ser i Fabrik 3. Ikke endnu i hvert fald. Alligevel er det rart at se en producent med respekt for sit håndværk, og hvor man bevæger sig væk fra den brug-og-smid-væk-mentalitet, der gennemsyrer store dele af elektronikindustrien.
Når selv fjernsyn fra 80’erne og 90’erne får nyt liv her, forstår jeg bedre, hvorfor Bang & Olufsen stadig har så loyale fans. Det handler om holdbarhed på alle niveauer.
Et testrum med øredøvende stilhed
Endelig fik jeg en lyttesession i Bang & Olufsens testlokale, hvor “klangmeister” Geoff Martin bød mig velkommen. I det lydisolerede rum var stilheden næsten øredøvende. Akustik-eksperten Geoff forklarede, at rummet var bygget helt svævende; en box-in-box-konstruktion, som eliminerede næsten al støj udefra.
Da vi sad derinde, begyndte jeg til sidst at høre en svag susen. Geoff forklarer, at det sandsynligvis skyldes, at elektronikken er tændt, men at det næsten ikke kan høres, netop fordi rummet er så stille.
– Hvis du sidder her alene i 15 minutter, kan du begynde at høre blodet cirkulere inde i dit eget hoved, siger han.
Han tilføjer, at deres måleinstrumenter ikke er i stand til at registrere, hvor stille der faktisk er i rummet; de når støjgrænsen i måleudstyret længe før grænsen for den lyd, der produceres af selve rummet.
Jeg er imponeret over, hvor stille og isoleret rummet er. Her kan B&O’s ingeniører teste prototyper under ideelle forhold, uden nogen form for ekstern forstyrrelse. Geoff er entusiastisk og passioneret omkring akustik og lyd, og med et par Beolab 90s får han virkelig fremhævet det særlige ved dette specialbyggede testrum.
Højttalerne er bygget med en særlig DSP-teknik, der annullerer refleksioner fra rummet, før de når lytteren. Jeg har aldrig hørt dem så godt som i dette rum, selvom forskellen med og uden korrektion er større i en normal stue.
En stolt arv
De medarbejdere, jeg taler med, ser ud til at mene det, når de siger, at de har en kærlighed til virksomheden og dens produkter. Det afspejler sig også i Wall of Fame, som fik et nyt billede på væggen samme dag som min rundvisning. Jeg får at vide, at mange af de nuværende medarbejdere har arbejdet på fabrikken i mere end 40 år, og nogle i mere end 50 år. Det er lidt utroligt.
Jeg forlader Struer med en følelse af at have set noget unikt. Et sted, hvor fortid og fremtid smelter sammen, men hvor mennesker stadig er afgørende, selv i en stadig mere automatiseret produktion.
B&O’s produkter opfattes forståeligt nok som luksus. Men med den passion, det engagement og det håndværk, der ligger bag dem, forstår man, at man betaler for noget helt særligt.
Mere info: bang-olufsen.com
