Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Fornem klang fra Sverige

Vi har smuglyttet til Marten Oscar og er blevet forført.

Skrevet af / 16/05/2019 - 12:26
Fornem klang fra Sverige

Forårets store hi-fi-begivenhed er overstået, og notesbogen er fuld af kommende testprodukter. En af de mest mindeværdige oplevelser fra High-End 2019 i München var demonstrationen af svenske Martens nye Oscar-serie, som består af en gulvstående tovejshøjttaler og en kompakt standerhøjttaler.

Duo er kompakthøjttaleren i Oscar-serien, mens den gulvstående version hedder Trio. De har samme 25 mm store diskant med keramisk membran og henholdsvis en og to 18 cm bas-enheder i et slankt kabinet. Som fås i sort, hvid eller valnøddefinér.

(Foto: Marten)

Vi lyttede kortvarigt til den kompakte Oscar Duo, der lød usædvanlig velvoksen med generøs basdynamik. Lydbilledet var åbent, klangrigt og rigtig godt fokuseret. Hvilket tyder på en meget vellykket konstruktion.

Den gulvstående Trio er 109 cm høj, men kun 20 cm bred, den opgivne følsomhed er 89 dB, og prisen bliver ca. 65.000 kroner parret. Følsomheden på Duo er 86 dB, og prisen bliver ca. 40.000 kroner parret, uden standere.

(Foto: Marten)

Leif Olofsson fra Marten, der har udviklet Oscar-serien, har formået at strække basresponsen ned til 27 Hz for Trio og 37 Hz for Duo (+/-3 dB). Hvilket er bedre end forventet for så relativt kompakte konstruktioner med mellemstore bas-enheder.

Oscar-serien er i butikkerne i løbet af sommeren.

(Foto: Marten)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

0
Lyd & Billede
Scroll to Top