TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Heftig håndlavet high-end

Der laves kun 50 par af Il Cremonese ex3me, og de bliver ikke ligefrem billige.

Af / 23/09/2020 - 10:29
Heftig håndlavet high-end

Der er måske ikke så mange, der ved, at italienske Sonus faber laver højttalere, der koster lige så meget som en bil. Såsom Il Cremonese ex3me, en … ja, ekstrem udgave af Il Cremonese, de relativt højtragende gulvhøjttalere, der udgør Sonus fabers flagskibsserie.

ex3me er en specialudgave af Il Cremonese, hvor antallet af højttalere er begrænset til kun 50 par, så det gælder om at skynde sig, hvis man har drømt om et par Cremonese og gerne vil have noget, som meget få andre har.

s2 10
(Foto: Sonus faber)

Højttalerne kommer dog til at gøre et pænt indhug i privatøkonomien med en pris på 50.000 euro parret (ca. 375.000 kroner), men så kommer man også til at tilhøre en meget eksklusiv klub af high-end-ejere.

Læs også Sonus faber Lilium Nogle af verdens dyreste højttalere er også nogle af de bedste, vi har hørt.

Af ydre er der tale om samme højttaler som den eksisterende Il Cremonese, men indvendig er ex3me opgraderet med en kraftigt forbedret diskant-enhed, bedre sub-bas og et nyt delefilter med teknologi taget fra den ikoniske 30 års jubilæumsmodel ex3ma.

s3 7
(Foto: Sonus faber)

Den nye diskant er en 30 mm beryllium DLC-dome med en kraftig neodymmagnet, og diskanten residerer i sit eget akustiske kammer af fræset aluminium. Det skal give endnu hurtigere respons, bedre opløsning og forbedret musikalsk gengivelse.

Annonce

Højttalerens to bas/mellemtoner og ene mellemtone-enhed er lige store med deres 18 cm og har samme membranstruktur for bedst mulig integration og ensartet gengivelse.

s4 5
(Foto: Sonus faber)

På bagsiden af kabinettet sidder der en separat subwoofer og to 22 cm bas-enheder med en sandwichmembran i mikrokulfiber, som skal sørge for, at bassen strækker sig ubesværet ned til 25 Hz. Subwooferen er isoleret fra de øvrige enheder og har sit eget kammer for at eliminere akustiske problemer og vibrationer.

De 145 cm høje højttalere er 40 cm brede og 62 cm dybe, og de vejer 84 kg hver, så sørg for at få hjælp til at slæbe, når du skal placere dem derhjemme.

s5 3
(Foto: Sonus faber)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi