TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Her er Dione – den første soundbar fra Devialet

Nu vil den franske high-end-producent også være med til soundbar-festen. Tjek prisen på Dione!

Af / 29/03/2022 - 12:30
Her er Dione – den første soundbar fra Devialet

Devialet har flere gange imponeret os med deres kompakte Phantom-højttalere, som nærmest trodser de fysiske love, når det gælder lydtryk og bas i forhold til størrelsen. Dermed var det egentlig kun et spørgsmål om tid, før den franske producent kastede sig over det populære soundbar-segment!

Læs også Denne bas er ren magi Den sensationelle livsstilshøjttaler Phantom er blevet endnu bedre. Devialet Phantom I 103 dB er kort og godt et unikum.

Dione er firmaets første soundbar, og bag det beskedne ydre gemmer der sig et sandt arsenal af højttalerenheder!

3D open Devialet Dione 2
Devialet Dione indeholder hele 17 højttalerenheder, nærmere bestemt otte basenheder og ni fuldtoneenheder. (Grafik: Devialet)

101 dB lydtryk

Med sine 120 x 16,5 x 7,7 cm er Devialet Dione en mellemstor soundbar, men det er ikke småting, de franske ingeniører har formået at presse ind bag panseret.

Dione er udstyret med hele 17 højttalerenheder, hvoraf otte er defineret som dybbasenheder. Den franske producent hævder derfor, at Dione vil klare sig glimrende uden en separat subwoofer. I midten sidder en central diskant/fuldtone-enhed, som gør, at Dione både kan hænges på væggen og placeres på et møbel.

Soundbaren understøtter (selvfølgelig) Dolby Atmos og har en 5.1.2-konfiguration med to dedikerede højdekanaler. Den kan også opskalere andre lydformater og gengive virtuel surround-sound. Desuden bruger den en række andre patenterede Devialet-teknologier, inklusive deres egen rumkorrektion, til at tilpasse lydgengivelsen til omgivelserne.

Annonce

Der er også masser af forstærkereffekt – 950 watt RMS ifølge specifikationerne. Det skulle være tilstrækkeligt til at give 101 decibel lydtryk, hvilket er meget for en soundbar.

Dione kobles til TV-lyden via HDMI eARC og understøtter Bluetooth, AirPlay 2 og Spotify Connect. Den kan styres via Devialet-app’en og også indgå i et større multirumssystem.

Devialet Dione HD flat Devialet Dione HD wall mounted e1648539290362
<
>
… og hænges på væggen. (Foto: Devialet)

Pris og tilgængelighed

Devialet Dione kommer til at koste en bagatel af 16.990 kroner og bliver dermed en interessant udfordrer til andre high-end-soundbars som Sennheiser Ambeo. Dione er tilgængelig for forudbestilling fra Devialet.com og autoriserede forhandlere fra og med i dag. Leverancen starter i april.

Hvad tænker du som læser? Er det en soundbar, du kunne overveje? Giv os gerne din første reaktion i kommentarfeltet nedenfor!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi