Vi har tidligere testet trådløse, aktive Focus-højttalere fra danske Dynaudio og var begejstret for lyden, men ikke helt så begejstret for betjeningen. Nu lader det til, at vi måske er blevet hørt, for den nye Dynaudio Focus-serie ser langt mere spændende ud, end vi havde håbet.
Her behøver man ikke en ekstra boks for at tilslutte andre lydkilder end mobilen. Alt er integreret i højttaleren, som også er udstyret med HDMI-indgang til TV-lyden.
De har altså fået en ordentlig overhaling, og det samme gælder lyden.
Dirac-kalibrering
Alle de nye højttalere i Focus-serien har Dynaudios egne enheder og er målt i deres Jupiter måle-rig, som ikke ligner noget andet, vi har set på en højttalerfabrik. Hvis man af en eller anden grund skulle være utilfreds med lyden, når man kommer hjem, kan man få forhandleren til at kalibrere højttalerne med en målemikrofon og software fra Dirac.
Så tilpasses lyden så godt som muligt til det rum, den står sig i. Der er endda kompensering af lyden i forhold til, om man har de magnetiske stoffronter på eller ej.
Den nye Focus-serie er ikke alene trådløs med bl.a. AirPlay 2 og Google Chromecast; de kan også kobles til netværket med Ethernet-kabel og har understøttelse af trådløs tilslutning til et WiSA-kompatibelt TV.
App-styring
Alle højttalerne i Focus-serien har analoge og digitale indgange på den ene af dem samt en subwoofer-udgang til dem, der har brug for det. Der medfølger også en fjernbetjening, og alt kan selvfølgelig styres via en app på mobilen. Hvor man også har adgang til Spotify Connect, Tidal Connect, QPlay, UPnP og Netradio, ligesom højttalerne er Roon Ready.
Serien består af tre modeller: Den kompakte reolmodel Focus 10 har et 280 + 110 watt forstærkermodul, en 14 cm MSP-bas og Dynaudios 28 mm dome-diskant. Den samme diskant finder man i den slanke gulvhøjttaler Focus 30, som desuden har to 14 cm MSP-basser. Endelig har den store gulvstående Focus 50 to 18 cm MSP-basser, en 14 cm MSP-mellemtone og en 28 mm dome-diskant.
Gulvhøjttalerne har også flere kræfter i form af et 280 watt forstærkermodul til basenhederne plus 280 watt til mellemtonen og 110 watt til diskanten.
Priser
Højttalerne er allerede på vej ud til forhandlerne, og man kan vælge imellem sort, hvid og en lys abrikosfinér.
Priserne er opgivet til:
- Focus 10: 5.000 euro
- Focus 30: 7.500 euro
- Focus 50: 10.000 euro
1 kommentar til “High End 2022: Dynaudio Focus”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Jeg kunne godt tænke mig at i lavede en test af Dynaudio Focus 50.