TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

I dybden med Definitive Technology

Med deres to nye subwoofere Descend DN12 og DN8 sætter Definitive Technology kurs mod dybet.

Af / 16/09/2021 - 21:53
I dybden med Definitive Technology

Amerikanske Definitive Technology har lanceret to nye subwoofere, som de lover skal spille dybere, kraftigere og renere end andre subwoofere. Takket være gennemført teknologi hele vejen igennem.

Den mindste, Descend DN8, har en aktiv 8 tommers basenhed, mens Descend DN12 følgelig har en 12-tommer. Desuden har de hver to passive slaveenheder for at gøre kabinettet i stand til at gengive ekstra dyb bas.

Definitive Technology kalder princippet 3XR, hvilket ganske enkelt betyder, at vibrationerne fra den aktive enhed har et tre gange større område at brede sig på.

dt2
Descend DN8 fås i hvid som på billedet eller i sort. (Foto: Definitive Technology)

Mindre forvrængning med slavebasser

Hvor en basrefleksport har hørbar forvrængning i et givet frekvensregister, som vil overskygge bassen fra kildematerialet, vil en subwoofer med passive basenheder forvrænge mindre og dermed bedre kunne levere uforvrænget dybbas. Det vil sige, at man kun hører bastonerne fra filmen eller musiknummeret, helt uden farvning fra en basport.

Heller ikke et forseglet trykkammer vil kunne spille lige så kraftigt, før højttaleren forvrænger, fordi der opstår over- og undertryk i huset, som forhindrer membranen i at bevæge sig frit.

Annonce
dt3
Slavebasser af høj kvalitet giver den reneste bas, mener Definitive Technology. (Grafik: Definitive Technology)

Definitive Technology har derfor valgt slavebasser. Men ikke hvilke som helst slavebasser, for ifølge dem er det vigtigt, at hver af de passive basser har præcis samme membranområde som den aktive. Desuden er det vigtigt at sikre en ordentlig stempelbevægelse. Derfor har begge slavebasser fået et gedigent spider-ophæng, så de kan bevæge sig mest muligt ligesom den aktive enhed. Ellers vil det gå ud over ydelsen.

En anden vigtig ting ved slavebasser er, at de kræver et mindre kabinet end basrefleksporte. Mere interiørvenligt, med andre ord.

dt4 dt5
<
>
Definitive Technology har proppet mere avanceret teknologi ind i DN12. (Foto: Definitive Technology)

Teknologien sidder i Descend DN12

Af de to subwoofere er DN12 den mest interessante. Her finder man den mest sofistikerede teknologi.

F.eks. fasekontrol. Som er trinløs på DN12, og hvor andre subwoofere med lignende kontrol sætter fasen til en given frekvens (normalt 80 Hz), vil DN12 registrere, hvad man har sat som delefrekvens, og altid justere fasen ved denne. Intelligent Phase Control kalder Definitive Technology det. Og det bedste af det hele er, at alting kan justeres direkte fra sofaen med en fjernbetjening! Til sammenligning har DN8 kun en faseomskifter – 0 eller 180 grader.

dt6
Displayet på Descend DN12 er en hjælp, når man skal indstille på fjernbetjeningen fra sofaen. (Foto: Definitive Technology)

En sofistikeret 56 bit DSP sørger også for kontrol over højttalerenheden, så den aldrig går ud over sin slaglængde, uanset hvor højt man prøver at spille. DSP’en har tre EQ-indstillinger: Flat er den mest neutrale, Deep tvinger bassen til at gå dybere på bekostning af maksimalt lydtryk, mens Loud gør det modsatte og holder igen ved de dybeste basfrekvenser for at kunne spille endnu højere.

EQ kan også indstilles med fjernbetjeningen, og desuden er der 12 volt trigger-kontakter på bagsiden, som kan styres fra en receiver eller processor og f.eks. kan indstilles, så CD-indgangen på receiveren aktiverer indstillingen Deep, mens Blu-ray-indgangen sætter subwooferen til Loud.

dt7
Descend DN8 (tv.) har 200 watt kontinuerlig forstærkning, mens Descend DN12 (th.) har 500 watt. Desuden kan den eksplodere med 1500 watt, når der er brug for det. (Foto: Definitive Technology)

200 og 500 watt

De to subwoofere adskiller sig også på forstærkersiden. Hvor DN8 har en klasse D-forstærker, der giver 200 watt kontinuerligt med 500 watt som maks., har DN12 en 500 watt klasse H-forstærker. Den kan på en måde betragtes som to forstærkere i én, idet den har ydelse og støjgulv som en 500-watter, når den opererer inden for dette område, mens den samtidig formår at levere 1500 watt i korte impulser, når den skal det.

Med andre ord har den en ekstra raketmotor, når det er nødvendigt. Og fordi forstærkeren virkelig er lynhurtig, og fordi musik- eller filmsporet normalt har store og pludselige variationer i lydtryk, er det helt relevant at tale om peak-watt frem for kontinuerlig watt i Descend DN12’s tilfælde, hævder Definitive Technology.

Læs også Masser af bas på meget lidt plads På udkig efter en kraftig subwoofer, der ikke fylder alverden? M&K Sound V10+ lover ægte dybbas fra en lille kasse.

Priser og tilgængelighed

Definitive Technology Descend DN8 er prissat til 500 euro, mens DN12 vil koste 1.000 euro. DN8 er tilgængelig nu, mens DN12 kommer til november.

dt8
Descend DN8. (Foto: Definitive Technology)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “I dybden med Definitive Technology”

  1. Michael Larsen

    Den lille DN8 som jeg har kan fås til 1999kr hos av connection, som er en super lav pris, da den hos hifisound.de koster lige under 3100kr og ca 3500kr hos audiocompagniet i Odense

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi