Den ligner noget, der kunne være lavet i 1970’erne, men den er splinterny. JBL L42ms er det seneste skridt på den vej tilbage til rødderne, som JBL begav sig ud på, da de i 2018 lancerede den retromoderniserede L100 Classic.
Siden har vi set en strøm af højttalere i nygammelt design i JBL Classic-serien. Og det er for en gammel nostalgiker svært ikke at blive bare en lille smule blød om hjertet ved synet af valnøddefiner, hvide basmembraner og quadrex-skumfronter.
Den nostalgi passer JBL L42ms perfekt ind i. Bogstaverne “ms” afslører, at der ikke er tale om en konventionel højttaler, men om et komplet musiksystem, der kan bruges på egen hånd, når bare det får adgang til internettet.
Bag den buede skumfront finder man to 4″ bas/mellemtoneneheder og to 20 mm diaskantenheder med domemembran i aluminium. Enhederne i stereosystemet drives af fire klasse D-forstærkere, der leverer 75W til hver basenhed og 25W til hver diskant. JBL L42ms kan levere et lydtryk på op til 102 dB, og frekvensområdet er opgivet til 55 – 25.000 Hz (-6 dB).
Man kan streame til musiksystemet via Chromecast og AirPlay 2, samt Bluetooth. Og der er også indbygget Spotify Connect. Men desværre ikke Tidal Connect.
Den 62 cm brede, lave enhed indbyder til at blive placeret under TV’et som et æstetisk forsvarligt alternativ til en soundbar. Og det er fuldt ud muligt, da der er HDMI ARC-indgang. Der er også et sæt analoge linjeindgange, samt koaksial digitalindgang og en subwwoferudgang.
Vi har ikke fået oplyst en officiel dansk pris på JBL L42ms, men den har en europæisk pris på €999, svarende til 7.500 danske kroner.
Vi har bestilt et eksemplar til test. I mellemtiden kan vi foreslå at læse vores test af den større model, JBL L75ms.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer