TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Kan kobles til TV’et

To højttalere er bedre end én. Dobbelt så godt, faktisk.

Af / 09/06/2020 - 12:14
Kan kobles til TV’et

Du har måske hørt det før – at to er bedre end en. Vi har slået det fast flere gange. Senest i testen af Ultimate Ears Hyperboom, men konklusionen var den samme, da vi testede trådløse stereohøjttalere i 2016.

For nogle er to højttalere måske lidt mere upraktiske at placere, men lyden bliver så meget bedre, at det er dét værd. Da vi testede Klipsch The Sixes, mente vi, at mange kunne få i både pose og sæk. Et par trådløse højttalere med streaming og indgange til andre lydkilder. Også pladespiller. Hvad mere har man brug for?

k2
(Foto: Klipsch)

Referencen blandt små, trådløse højttalere har været KEF LSX, men med The Fives vil Klipsch nu være med i kampen om kunderne. I modsætning til LSX er de ikke tilgængelige i forskellige farver. Klipsch har i stedet valgt klassisk træfinér i sort eller valnød, og vi synes, de især ser godt ud i valnød.

De kompakte reolhøjttalere har Bluetooth til streaming fra mobilen, HDMI til tilslutning til TV – præcis som en soundbar – og indgange til yderligere to lydkilder i form af en optisk digitalindgang og en analog AUX-indgang. Samt pladespillerindgang (MM).

k3
(Foto: Klipsch)

The Fives har også subwoofer-udgang til dem, der gerne vil have endnu mere bas, end den 4,5 tommer store bas-enhed kan klare. Som man kan se, har højttalerne en stor basport på bagsiden og et Tractrix-horn med diskant i midten, og hvis vi kender Klipsch ret, kan The Fives spille både højt og heftigt.

Annonce
k4
(Foto: Klipsch)

Højttalerne kan styres med fjernbetjeningen eller på toppen af den ene af dem, og de to kobles sammen i stereo med et kabel, der følger med i kassen.

The Fives er prissat til 8.000 kroner parret og vil være i butikkerne i begyndelsen af juli.

k5
(Foto: Klipsch)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Elvis lever! I hvert fald i karaoke...

Ny generation af soundbars

Koster en formue, men spiller fantastisk!

Samsungs nye soundbar: Subwooferen er helten

Dynaudio Symphony Opus One

Martin Logan får selskab af GoldenEar

Klipschorn: Verdens mest holdbare højttaler

Farverige og kompakte højttalere til den budgetbevidste

Et stenkast fra stjernerne?

Zeppelin i en ny forklædning

Ny højttalerserie med interessant teknologi

Ikoniske Bose 901 genopstår - men du er ikke på listen