Endelig kan vi fortælle om KEF’s nye Blade- og Reference-serie. Begge højttalerserier er blevet betydelig opgraderet. Vi har allerede haft Reference 5 Meta til test i nogle uger, og der er ikke megen tvivl om, at den opgraderede Reference 5 er blevet en bedre højttaler.
Alle højttalerne i Reference-serien, med undtagelse af subwooferen, har fået KEF’s nye Uni-Q koaksialenhed med diskanten placeret i midten. Denne version af Uni-Q-enheden er lavet specielt til Blade- og Reference-serien og er udstyret med KEF’s særlige Metamaterial Absorption Technology (MAT).
Det er et ganske specielt element, som bagpå har en rund plade med fræsede spor som i en labyrint. De åbne spor absorberer 99 procent af de uønskede lydbølger bag enheden og sænker forvrængningen betydeligt ifølge KEF. Vi stiftede bekendtskab med Meta i form af de små LS50 Meta, som vi testede i 2020, og de lød opsigtsvækkende åbent og fokuseret.
I det sorte par med Reference 5 Meta, som vi har stående i testlokalet, er mellemtonen genkendelig og med den samme silkeglatte, superopløste og dynamiske gengivelse, som vi husker fra LS50 Meta.
Reference Meta
Men et par Reference 5 Meta leverer naturligvis et dybere, større og mere dynamisk lydbillede. De fire basenheder i Reference 5 Meta har også ventilerede magneter og er utrolig stive og lette. Et nyt delefilter og bedre dæmpning af kabinetresonanser har også givet basgengivelsen et løft. Basresponsen er derfor mere umiddelbar, der er større præcision i transienter, og dynamikken er mærkbart strammere.
Ud over Reference 5 er de kompakte Reference 1, den mindste gulvstående Reference 3 og begge centerhøjttalerne opgraderet med MAT, nye delefiltre og bedre dæmpning.
Højttalerne kan leveres i en række forskellige farvekombinationer. Fra sort med kobberfarvet Uni-Q, som vores testpar, til hvid med træfinér og forskellige farver på Uni-Q-enheden.
Blade Meta
Blade One og Blade Two har fået de samme tekniske opgraderinger med den nye Uni-Q-enhed og har beholdt det karakteristiske buede kabinet, som er formet til at eliminere stående bølger og har et helt vildt bredt stereoperspektiv.
De to Blade-modeller kan leveres i en lang række farver, fem forskellige, og med seks forskellige farver på Uni-Q-enheden.
De to centerhøjttalere Reference 2c Meta og Reference 4c Meta kan leveres i de samme farver som resten af højttalerserien, mens REF 8b-subwooferen bliver tilgængelig i sort.
Priserne er endnu ukendte.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer