Pandemien har gjort os til sofadyr, og at efteråret er på vej vil nok bare forstærke den tendens. Yamaha ønsker med SR-C30A soundbaren at gøre vores sofahjørne mere underholdende. Sammen med en kompakt, trådløs subwoofer er målet at opgradere TV-lyden således at man får en følelse af at være omgivet af lyd – alt sammen fra et rigtigt kompakt format.
Selve soundbaren er kun 60 cm bred, hvilket rundt regnet er bredden af en 27-tommer skærm. Den er desuden kun lidt over 6 cm høj, og vil derfor kunne stilles på bordet foran skærmen uden at være i vejen. Den kan også vægmonteres, og det er tanken, at soundbaren skal fungere lige så godt til PC-spil som til TV-brug. Prismæssigt placerer den sig i direkte konkurrence med Denon DHT-S517 og TCL TS8132, som begge har imponeret os, og som gør konkurrencen hård for Yamaha.
På tidspunkter hvor du har lyst til at se film eller TV ved lav lydstyrke, vil Adaptive Low Volume være med til at gøre dialogerne mere tydelige, mens lave lyde ikke forsvinder i lydmixet. Dette lyder for os som en meget standard loudness-funktion, også kendt som “night mode”.
Lyden “kommer fra fjernsynet”
Yamaha hævder at have arbejdet med en teknologi, der fokuserer på, hvordan mennesker lytter, og at lyden fra højttalerne lyder, som om den svæver i luften over højttaleren, så dialoger og stemmer foregiver at komme fra midten af TV-skærmen.
Fire forudindstillede lydtilstande (standard, stereo, game, 3D-film) kan vælges, og der er også en Clear Voice-funktion, der giver klarere dialoglyd. Udover den medfølgende lille fjernbetjening, kan soundbaren også styres med en app på mobilen.
Et par knapper på selve soundbaren giver dig mulighed for at indstille lydniveauet, og skifte mellem lydtilstande og indgange.
Musik med Bluetooth
Yamaha SR-C30A har ingen netværksforbindelse, men du kan streame fra din mobiltelefon via Bluetooth. Den har multi-point funktion, som giver dig mulighed for at tilkoble to enheder på samme tid. Men kun den ene kan spille musik ad gangen.
Ikke Dolby Atmos
Dette er en ret simpel soundbar, med understøttelse af 5.1 Dolby Digital surroundsound. Altså ingen Dolby Atmos, og heller ingen DTS-formater. Du skal derfor indstille TV’et til at downmixe DTS til stereo PCM. Så kan du bruge Yamahas soundboards Virtual Surround-funktion til stadig at få en slags surround-oplevelse.
Yamaha SR-C30A: Tilgængelighed og pris
Soundbaren leveres i sort eller rød(!) og vil være tilgængelig i løbet af september. Prisen bliver behagelige 2.890 kr.
1 kommentar til “Kompakt soundbar fra Yamaha”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
den lyder til at være perfekt