TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Libratone er gået konkurs

Efter flere år med kæmpe underskud drejer den danske højttalerproducent nu nøglen om.

Af / 12/05/2020 - 09:51
Libratone er gået konkurs

[Opdateret 12.05.20 kl. 11:55]

Den 6. maj er Libratone A/S taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten. Det fremgår i dag af Statstidende.

Alene i 2018 tabte Libratone 136 mio. kr. før skat. Året forinden lød underskuddet på 128 mio. kr., og egenkapitalen var negativ ved indgangen til 2019 med over en halv mia. kr. Det skriver Finans.dk.

libratone beat
Libratone Beat (Foto: Libratone)

 

Libratone blev stiftet i 2009 af Tommy Andersen, men blev i 2014 solgt til kinesiske Goertek, som også ejer størsteparten af aktierne i Dynaudio.

Annonce

Igennem årene har vi testet talrige Libratone-produkter, der specielt i de tidlige år bød på unikt og innovativt design og fremragende lyd – som f.eks. Libratone Lounge fra 2011 eller den runde Libratone Loop fra 2013.

Af uransagelige årsager droppede Libratone hele produktlinien efter kinesernes overtagelse af virksomheden i 2014. Og så gik der ellers adskillige måneder før det første nye produkt, Libratone Zipp, så dagens lys.

Libratone Concept Store FreeSound opening Taipei 4
Danske Libratone åbner concept store i Taipei i 2013.

Det var reelt først i 2016, to år efter kinesernes overtagelse, at Libratone var tilbage med noget, der lignede et normalt sortiment.

Kurator: Flere mulige købere

Libratone har aldrig tjent penge, men alligevel står flere mulige købere i kø for at overtage og videreføre virksomheden. Det fortæller kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt til Finans.dk.

“I øjeblikket forsøger at vi at sælge virksomheden og vi har flere mulige købere. Vi håber på at kunne gennemføre en hurtig salgsproces, så virksomheden er solgt inden for de næste par uger,” siger han.

“Vi tror, at virksomheden vil overleve,” tilføjer han.

Libratone har ifølge Anders Hoffmann Kønigsfeldt blot 17-20 medarbejdere i ind- og udland, men kun et fåtal er på arbejde for at kunne supportere kunder, mens konkursboet forsøger at sælge virksomheden.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Elvis lever! I hvert fald i karaoke...

Ny generation af soundbars

Koster en formue, men spiller fantastisk!

Samsungs nye soundbar: Subwooferen er helten

Dynaudio Symphony Opus One

Martin Logan får selskab af GoldenEar

Klipschorn: Verdens mest holdbare højttaler

Farverige og kompakte højttalere til den budgetbevidste

Et stenkast fra stjernerne?

Zeppelin i en ny forklædning

Ny højttalerserie med interessant teknologi

Ikoniske Bose 901 genopstår - men du er ikke på listen