Når auktionshuset Bonham åbner for buddene, er det et stykke musikhistorie, der kommer under hammeren. Mikserpulten var verdens første fuldt transistorbaserede og blev installeret i Abbey Road Studios i 1968.
Pulten, en EMI TG12345 MKI, som her ses sammen med et par Lockwood Major-monitorer, der indgår i auktionen, er blevet brugt til mange berømte og legendariske indspilninger.
The Beatles indspillede plader på den samme mikserpult i Abbey Road Studios, og senere har flere af beatlerne indspillet soloalbum på EMI-pulten og Lockwood Major-monitorerne.
John Lennon og Yoko Onos The Plastic Ono Band brugte konsollen flittigt frem til 1972, og den legendariske EMI-konsol blev anerkendt for sin særlige vellyd.
Det er nødvendigt med et AI-genereret billede af et par Lockwood Majors for at få et billede af, hvordan de ser ud i et hjem. For Lockwood-højttalerne blev næsten uden undtagelse brugt i indspilnings- og studiesammenhænge. Utallige album – og hits – er blevet mikset på et par Lockwood-højttalere.
Udover Beatles har berømte bands som Pink Floyd, Led Zeppelin, Rolling Stones, Genesis, The Who og R.E.M. brugt Lockwood-monitorer. Det samme har Bob Dylan, Emmylou Harris, Peter Gabriel, nylig afdøde Robbie Robertson, Iggy Pop, Daniel Lanois – og Lenny Kravitz.
Lockwood startede i 1930’erne, da Stanley Timms begyndte at snedkerere radiokabinetter. Med koaksiale enheder fra Tannoy begyndte et kapitel med højttalere fremstillet til BBC, hvor enhederne blev placeret i Lockwoods kabinetter.
Højttalerne blev godt modtaget af fagfolk og blev hurtigt en udbredt monitor i broadcast-, biograf- og studiesammenhænge.
I dag fremstiller Lockwood fem højttalermodeller med skræddersyede koaksialenheder fra Volt med alnico-magneter, og alt er håndlavet i England baseret på Timms originale tegninger, men med moderne teknologi indkorporeret.
Den mindste model kaldes Mini, men er i praksis det en relativt stor standerhøjttaler, der måler 40 cm i højden, med en 10-tommers enhed, mens flagskibet Major bruger en 15-tommers Dual Concentric-enhed.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer