For dig der synes, at JBL er noget billigt bras, har Louis Vuitton den helt rigtige højttaler!
Louis Vuitton er kendt for trendy håndtasker, kufferter og andre luksuriøse lædervarer, men vidste du, at de også tilbyder højttalere? LV Nanogram er det franske designhus’ nye bærbare højttaler, der er lavet til at gengive soundtracket til dit næste rejseeventyr.
Louis Vuitton Nanogram højttaler
Den UFO-agtige højttaler er lavet af aluminium med indpræget LV blomster-monogram, og den perforerede højttalergrill er laserskåret med LV-initialer. Den fås i tre forskellige finishes: sølv, kobber og en khakigrøn “Damoflage”-udgave, designet af ingen ringere end Pharrell Williams.
Højttaleren måler 13,5 cm i diameter og vejer kun 520 gram, og med en aluminiumskrop er den designet til både at være robust og bærbar. Den leveres også med en aftagelig krog, som kan sættes fast på en rygsæk eller rejsetaske.
Lydgengivelsen siges at være udviklet i samarbejde med Harman, firmaet bag JBL’s bærbare højttalere.
Det maksimale lydtryk er 84 decibel, og batterilevetiden er angiveligt 17 timer. To indbyggede mikrofoner sikrer, at højttaleren kan bruges med stemmeassistenter, når den er forbundet til en mobiltelefon via Bluetooth. Det vil også være muligt at parre to LV Nanograms for at få stereolyd.
LV Nanogram-højttaleren betjenes med fire knapper i poleret stål, som styrer dens syv funktioner (power, play/pause, volume, connect, call, stereo og voice assistant), mens nogle funktioner også kan styres af LV Connect-app’en.
LV Nanogram-højttaleren er tilgængelig nu på brandets hjemmeside og i officielle Louis Vuitton-butikker. Prisen er 2.230 dollars svarende til godt 15.000 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer