Lyngdorf Audio laver noget af det mest attråværdige og eksklusive audiogrej, du kan købe – hvis du har penge nok. Men luksus kan også være diskret eller endda helt usynlig.
Lyngdorf Audio D-60 C er en indbygningshøjttaler til hjemmebiografen, hvor den kan indfælles i væggen og skjules bag stof. D’et i seriet står i øvrigt for “discreet.”
D-60 C kan bruges som centerkanal eller som en højtydende løsning til alle frontkanaler. Discreet-serien består nu af D-500, D-500 Center, D-5, D-5 IC, D-60, D-60 C og den nyligt tilføjede flade in-wall woofer DW-1.
Lyngdorf Audio D-60 C har mellemtonedriveren lige under diskanten og to bashøjttalere. Diskant/mellemtone-delen og basenhederne drives af hver deres forstærkerkanal ved hjælp af et aktivt digitalt delefilter. D-60 C dækker et frekvensomrpåde fra 22 kHz ned til 80 Hz (-3dB) og er beregnet til at blive brugt med ekstra bashøjttalere til LFE og bas, for eksempel Lyngdorf BW-20 eller den nye DW-1.
Alle højttalere i Lyngdorf Discreet-serien leveres med deres eget formonterede højttalerkabinet, så der ikke er behov for en eftermonteret backbox eller et lukket væghulrum. Produktionen af DW-1 starter i oktober 2024 hos Lyngdorf Audio i Skive. Vi har ikke fået oplyst en pris endnu, men du kan sikkert godt begynde at spare op.
2 kommentarer til “Lyngdorf D-60 C er en usynlig indbygningshøjttaler”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Det er BW-20 der er på foto, ikke DW-1.. 🙂
https://lyngdorf.steinwaylyngdorf.com/woofers/
Hov, min fejl. Jeg kiggede kun på første foto.