TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Eksklusivt

Marshall Amps: Guitarforstærkere som i gamle dage

Vi har besøgt ikoniske Marshalls fabrik uden for London. Hvor de stadig håndbygger deres guitarforstærkere og desuden investerer i fremtidens musikproduktion.

Af / 19/09/2024 - 08:07
Marshall Amps: Guitarforstærkere som i gamle dage

Marshall-fabrikken i Milton Keynes uden for London er ikke som nogen anden. Jeg får næsten følelsen af at være tilbage i sløjdlokalet. Mens mange højttalerfabrikker investerer i automatisering og højteknologi, handler det her om tradition og ægte håndværk. Kabinetter i krydsfiner, rammer i stål og aluminium, og med rygende loddekolber næsten uanset hvor man vender sig hen. Her håndbygges stadig Marshalls mest eksklusive guitarforstærkere, præcis som da Jim Marshall startede virksomheden i 1962.

marshall & graabein
Gråbein poserer med Steve Jones’ guitarforstærker. Foto: Dyllan Debord

Jeg var helt betaget af, hvordan en af arbejderne håndterede en automatisk hæftemaskine, der lød som et maskingevær, når han med elegante bevægelser monterede det ydre lag af kunstlæder på finerkabinettet.

»Vi bruger stadig mange af de samme teknikker og materialer som for 60 år siden,« fortæller rundviser Steve Hill.

»Kabinettet bygges af nøje udvalgt krydsfiner, og hver eneste lodning udføres manuelt af vores erfarne teknikere.

marshall plywood
Marshall bruger krydsfiner til alle sine guitarforstærkere. Foto: Geir Gråbein Nordby

Der fremstilles ganske vist mere prisvenlige modeller i Vietnam, men flagskibene fremstilles fortsat her i England. Luksuriøse guitarforstærkere som JVM410H og 1959SLP Plexi bygges med samme omhu, som da Marshall forsynede The Who og Jimi Hendrix med lyd i 60’erne.

Annonce

Og det var en stor oplevelse at se samlingen af gamle guitarforstærkere, som var doneret og signeret af artister og bands som The Sex Pistols, The Who, Slash og Slipknot, for blot at nævne nogle af dem, jeg så.

marshall slash amp 2 marshall slash amp marshall sex pistols amp 2 marshall sex pistols amp
<
>
Sex Pistols Steve Jones' specialfremstillede guitarforstærker. Foto: Geir Gråbein Nordby

Vintage-produktion

Jeg var også fascineret af Marshalls dedikerede vintage-produktionslinje. Her fremstilles forstærkere stadig efter de oprindelige specifikationer helt tilbage fra 1962 uden moderne printkort (PCB).

»Vi bruger stadig punkt-til-punkt-forbindelser, præcis som da Jim Marshall byggede sine første forstærkere,« forklarer rundviseren.

Læs også Legendarisk guitarorstærker får nyt liv Marshall fejrer 100-års jubilæet for sin vigtigste partner, Celestion, med en limited edition af Celestion 100 guitarforstærkeren.

Han forklarer, at det tager længere tid, men at resultatet er autentisk vintage Marshall-lyd. Produktionslinjen har også en anden vigtig funktion, nemlig at udføre service på vintage-forstærkere.

»Vi kan reparere enhver Marshall-forstærker helt tilbage fra 1962,« siger rundviseren stolt.

»Det er absolut ikke alle producenter, der tilbyder denne form for langsigtet support.

marshall studio
Adam Beer driver Marshall Studio og taler entusiastisk om Dolby Atmos. Foto: Geir Gråbein Nordby

Nyt topmoderne studie

Det handler ikke kun om historie hos Marshall. Under pandemien besluttede ledelsen nemlig at investere i fremtiden og byggede et topmoderne indspilnings- og mixestudie ved siden af fabrikken.

»Vi oplevede, at unge musikere manglede adgang til professionelle faciliteter. Derfor besluttede vi at bygge et studie i verdensklasse lige i centrum af Milton Keynes,« siger studiechef Adam Beer stolt.

Hjertet i studiet er en legendarisk Neve 8048 mixerpult fra 1974. Den har en imponerende historie med indspilninger af kunstnere som Rolling Stones (Some Girls, Emotional Rescue og Tattoo You) og Thin Lizzy (Black Rose) på samvittigheden. I dag er den kombineret med det allernyeste inden for digital teknologi, koblet til digitale processorer og grænseflader.

Atmos studio scaled
Foto: Geir Gråbein Nordby

Satser stort på Dolby Atmos

Marshall har også investeret stort i Dolby Atmos-teknologi og er nu certificeret til at mixe og udgive musik i det populære 3D-lydformat. Med Atmos drejer det sig om at omslutte lytteren fuldstændigt med lyd – både omkring og ovenfra.

»Vi tror, at Atmos er fremtiden for musikproduktion,« siger Beer.

»Det giver kunstnerne helt nye kreative muligheder og lytterne en mere fordybende oplevelse.«

Studiet bruges både af etablerede kunstnere og nye talenter, som har kontrakt med Marshall Records. Målet er at give up-coming musikere adgang til faciliteter i verdensklasse.

Vi fik mulighed for at høre flere spændende endnu ikke udgivne indspilninger, som Adam Beer har mixet, både inden for rock og blues, og i modsætning til de fleste musikudgivelser i Atmos-formatet blev også centerkanalen taget i brug på noget af materialet. Det skaber unægtelig en ekstra nærhed til musikken, men bliver sjældent brugt, fordi det er sværere at få det til at fungere lige så godt med hovedtelefoner. Men denne fyr har tydeligvis styr på det.

marshall hq logo enhanced scaled
Foto: Marshall

Tradition møder nytænkning

Besøget hos Marshall viser en producent, der mestrer balancen mellem tradition og fremtidsrettet innovation. De tager vare på det håndværk, der har gjort dem legendariske, samtidig med at de investerer i morgendagens musikteknologi.

Det er fantastisk at se, hvordan de klassiske forstærkere stadig bygges i hånden, samtidig med at Marshalls indspilningsstudie favner nye musikformater som Dolby Atmos.

Marshall tager sit ansvar som en af rockens vigtigste aktører alvorligt.

Mere info: marshall.com

marshall cabinets marshall celestion 100 amp marshall celestion 100 amp 2 marshall dave mustaine guitar marshall guitar signed marshall metal basket front marshall oldschool soldered board marshall modern pcb circuitry marshall iron maiden live after death gold record marshall iron maiden live after death gold record 2-enhanced marshall storage marshall biffy clyro amp
<
>
Foto: Geir Gråbein Nordby

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi