Den sjette generation af Monitor Audios Gold-serie henter teknologi fra den spektakulære Hyphn-model, flagskibet der ikke ligner en almindelig højttaler. I Series 6G er designet mere konventionelt, hvilket man ikke kan sige om de nye enheder i Monitor Audio Gold Series 6G.
Her anvendes Hexagonal Diaphragm Technology (HDT), en membranvariant med et hexagonalt mønster på ydersiden af det, der er en sandwichkonstruktion af nomex, kulfiber og aluminium.
Ifølge Monitor Audio kan de nye membraner tåle meget mere, før de bryder op under kraftig belastning. HDT-membranerne bruges i alle seriens seks modeller, fra den mindste 3-tommer til den største 8-tommer, hvoraf der er to i flagskibet Gold 500 6G.
Diskantenheden i serien er Monitor Audios egen bånddiskant, MPD III (Micro Pleated Diaphragm), som sammen med de øvrige enheders HDT-, C-CAM- og FEA-teknologi skal give højttalerne lynhurtige transienter, leveret med den største præcision, selv under høj belastning.
Der er selvfølgelig et helt nyt delefilter i alle højttalerne, som Monitor Audio siger, at de har brugt utallige timer på at perfektionere.
Kabinetterne er afstivet med indvendig forstærkning. Der er brugt aluminium til såvel dekoration som dæmpning, og de gulvstående modeller leveres med en specialtilpasset platform, der har justerbare spikes til frakobling fra underlaget.
De seks modeller i Gold 6G-serien består af følgende:
- To kompakte modeller, tovejs-udgaven Gold 50 6G (billedet ovenfor) og trevejs Gold 100 6G (billedet nedenfor)
- To gulvstående modeller, Gold 300 G og Gold 500 6G
- Centerhøjttaleren Gold C250 6G
- Væghøjttaleren On-Wall 6G
Mens vi venter på lokale priser, kan vi oplyse priserne i euro:
- Gold 500 6G: €6,500 pr. par
- Gold 300 6G: €4,750.pr. par
- Gold 100 6G: €3,500 pr. par
- Gold 50 6G: €2,000 pr. par
- Gold C250 6G: €2,000 pr. stk.
- Gold On-Wall 6G: €1,250 pr. stk.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer