Den utrolige Hyphn er måske den mest specielle højttaler, jeg nogensinde har hørt. Monitor Audios flagskib er en højttaler, der ikke ligner nogen anden, med en usædvanlig klarhed i lyden, hvilket man vel også kan forvente, når prisen er på den høje side af en halv million.
Så kostbar er Monitor Audio Studio 89 ikke – den nærmer sig ikke engang. Men den bruger den samme Air Motion Transformer-diskant som flagskibet Hyphn og to basenheder fra Platinum-serien.
Studio 89 minder om Monitor Audios studioserie, der blev introduceret i 80’erne, og som var den første med metalmembraner.
Den nye Studio 89 er en langt mere moderne konstruktion, og den særlige diskantenhed med MPD III-membran (micropleated diaphragm) er Monitor Audios version af Oskar Heils berømte AMT-enhed.
De tre enheder er monteret på deres egen ramme, som er skruet fast i det sortlakerede kabinet. De to RDT II- basenheder har en membran opbygget af kulfiber i bunden, en Nomex bikubeformet kerne og et tyndt lag aluminium belagt med en keramisk overflade på toppen.
Rammen med højttalerenhederne er spændt op med stænger, der afstiver og reducerer resonanser, mens to basporte sørger for rækkevidden i basområdet. De to 108 mm basenheder skal kunne nå ned til 48 kHz, mens den specielle diskantenhed er i stand til at nå 60 kHz.
Følsomheden er opgivet til moderate 86 dB, systemimpedansen til 6 ohm og delefrekvensen til 2.400 Hz.
Højttalerne er ikke højere end 34 cm, 36 cm dybe og 15,7 cm brede og vejer 7,6 kg. Der fås en 60 cm høj aluminiumsstander til højttalerne, hvis man vil have dem stående på gulvet.
Højttalerne kan bestilles nu til en pris på 18.000 kroner pr. par. Stativerne er ekstraudstyr.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer