TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nakamichi Dragon 11.4.6 Soundbar

Soundbaren har i alt 21 kanaler og Dolby Atmos surround.

Af / 09/01/2023 - 15:07
Nakamichi Dragon 11.4.6 Soundbar

Nakamichi Dragon 11.4.6 Soundbar, er en soundbar du næppe har set magen til. Med i alt 21 kanaler, og ikke bare én, men to subwoofere, og et par baghøjttalere, er dette måske den sejeste soundbar hidtil.

Det er nok derfor, at Nakamichi har valgt at kalde den Dragon, som de traditionelt altid har kaldt deres flagskibsmodeller. Den første Nakamichi Dragon, var en outreret kassettebåndsafspiller, som blev lanceret i 1982. I 1986 kom også Dragon CT, som var en unik og ganske speciel pladespiller, og i 1996 udgav de en CD-afspiller med trækabinet, som hed Dragon CD.

Derfor bruges Dragon-navnet også her.

Dolby Atmos

NakamichiDragonMainUnitOmni MotionReferenceSurrounds
Dragon 11.4.6 med baghøjttalere. Foto Nakamichi

Hvorvidt den kan leve op til det ambitiøse navn må fremtiden vise, men specifikationerne er der ikke meget at udsætte på. Hovedenheden er en 147 cm bred soundbar udstyret med vanvittige 24 højttalerenheder, inklusive Dolby Atmos surround-kanaler. Tre af disse er Air Motion Transformer-diskanter; de resterende er surround-kanaler som spreder lyden til siderne, fremover og opover.

Der er også Dolby Atmos surround-kanaler i de to baghøjttalere, som også har hver sin AMT-diskant. De er udstyret med en såkaldt Perfect Height Mechanism, som gør det muligt at dreje de opadvendte enheder 180 grader. Som antydet på billedet herunder.

Annonce
NakamichiDragonOmni MotionReferenceSurroundswithPerfectHeightMechanism
Nakamichi Dragon Omni-Motion Reference Surround. Foto: Nakamichi

Isobariske bashøjttalere

De to subwoofere, som fuldender Nakamichi-systemet, bruger to bas-enheder i hvert kabinet, i en såkaldt isobarisk konfiguration med enhederne vendt mod hinanden. Det skal give en mere effektiv dybbas end en enkelt højttalerenhed ville være i stand til i et tilsvarende kabinet.

NakamichiDragonQuadSubwoofers
Nakamichi Dragon Quad Subwoofers. Foto: Nakamichi

Den totale systemeffekt er opgivet til 3000 w fra i alt 15 digitale forstærkermoduler, som skal kunne levere et lydtryk på hele 125 dB. Dét burde give mere end nok lyd til selv de mest actionfyldte film.

Nakamichi Dragon Soundbar understøtter også Dolby Digital Plus, Dolby TrueHD og førnævnte Dolby Atmos og Dolby Vision. Her er der også indbygget Bluetooth aptX HD til trådløs streaming.

Soundbaren – eller skal vi hellere kalde det anlægget – er ikke i handlen før andet kvartal af 2023. I USA har det fået et prisskilt på 3499 USD; hvad der svarer til ca. 25.000 kr. herhjemme (uden moms). Hvis det i det hele taget bliver sat til salg i Norden…

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi