Bang & Olufsen er berømte for deres højttalere i alle mulige og umulige former, og med deres seneste model har de antaget taskeform! Nyheden hedder Speaker Bag og er udviklet i samarbejde med Balenciaga.
Designhuset er kendt for ekstravagant tøj, sko og ikke mindst håndtasker i høj klasse. De er blandt andet kendt for at have designet en mere luksuriøs udgave af den blå-gule IKEA-taske, til omkring 14.000 kr. B&O og Balenciagas seneste produkt ligner også en taske, men det er bestemt ikke plastik, vi taler om!
Speaker Bag – bærbar højttaler formet som en håndtaske
Speaker Bag er lavet i hånden af et enkelt stykke aluminium, med hundredvis af små udstansede perforeringer, der frigiver den gode lyd. Hver højttaler er børstet, anodiseret og håndpoleret på Bang & Olufens Fabrik 5 i Struer.
Højttaleren er designet som Balenciagas populære håndtasker, og har et lille opbevaringsrum dækket af italiensk læder. Det bærbare ”højttalerhus” tilbyder 18 timers batteritid og multipunkts Bluetooth-forbindelse.
Laves i kun 20 eksemplarer – og ingen vil afsløre prisen
Speaker Bag blev vist frem for første gang under Balenciagas 51. Couture modeshow i Paris i juli. Højttaleren var dér 100% ansvarlig for lyden under runway-showet, hvor musikken blev spillet synkront ud via højttalere, som modellerne havde i hånden.
- Denne taske demonstrerer hvad der sker, når to helt specielle virksomheder med en unik håndværksmæssig arv slår sig sammen. Begge designteams er dedikerede til topkvalitet, og jeg tror, vi sammen har skabt noget unikt, siger Miklu Silvanto, chef-designer hos Bang & Olufsen.
Speaker Bag er i højeste grad et ”limited edition” produkt: Den poseformede højttaler bliver efter planen kun lavet i 20 eksemplarer, og sælges kun i Balanciagas egne butikker. Såvidt Lyd & Billede ved, vil prisen kun blive kommunikeret af Balenciaga til dem, der rent faktisk ønsker at købe højttaleren. Mon ikke denne højttaler ender med at blive et samlerobjekt?
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer