Argon Audio har flere gange imponeret os med vellykkede lydprodukter til en meget tilgængelig pris. Ikke mindst den lille højttaler Forte A4, der rent ud sagt lød forbandet godt til prisen. Nu har Forte-serien fået en lillebror, der lover at være tæt på kvaliteten fra Forte-serien. Bare endnu billigere.
Den nye serie har fået navnet Fenris, og den består ligesom Forte-serien af en kompakthøjttalerne A4 og A5 (med henholdsvis 4″ og 5″ bas/mellemtone) samt gulvmodellen A55 (med 5″ bas og 5″ bas/mellemtoneenhed).
Selv om vi er nede i den meget betalelige ende af prisskalaen, er højttalerne ægte aktive. Det vil sige, at hver enhed har sin egen forstærker, som den er forbundet direkte til. Delefilteret er elektronisk og digitalt. Forstærkerne er i klasse D, og der er 50 W til bassen og 25 W til diskanten. Al elektronikken er indbygget i venstre højttaler, mens den højre forbindes med et kabel. Ud over trådløs mobilstreaming via Bluetooth er der HDMI-indgang for TV-lyd og analog pladespillerindgang. Begge dele er forbedringer i forhold til den dyrere Forte-serie.
Argon Audio Fenris A4 koster 2.699 kroner for et sæt, A5 koster 3.299 kroner, og gulvmodellen Fenris A55 koster 4.999 kroner parret. Vi har bestilt et sæt A4 til test.
2 kommentarer til “Ny højttalerserie fra Argon”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
…Jo, de er da pæne højttalere. Men det er en smagssag, om man overhovedet bryder sig om deres klang. Personligt synes jeg de lyder alt for dåseagtige. Desuden er de dybe mellemtoner og bassen nærmest fraværende. Man får altså et skævt lydbillede. Og så kan det være ret ligemeget, at kasserne fra Argon er pæne.
Hvordan de lyder, kommer vi tilbage til, når vi får modellerne ind til test. Foreløbig er det kun en nyhedshistorie om, at de findes. Fenris-serien er lige kommet på markedet, så det har ikke været muligt at høre dem endnu.