TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Ny, mindre højttaler fra Steinway Lyngdorf

Steinway Lyngdorf Model A er - relativt - mindre og billigere end de fleste modeller.

Ny, mindre højttaler fra Steinway Lyngdorf

Har man sagt B, må man også sige A. Det mener de hos Steinway Lyngdorf, som netop har præsenteret en helt ny højttaler med navnet Model A. Højttaleren er – efter Steinway Lyngdorf-målestok – mindre. Og den fylder et hul i modelrækken til stuer, hvor der ikke er plads til de helt store Model B eller Model D.

Det er dog stadig en velvoksen trevejshøjttaler på 115 centimeter i højden og med to 12-tommers basenheder, 6,5″ mellemtone og et AMT-element til diskanten.

Det kan forekomme lidt bagvendt at begynde højere oppe i alfabetet, frem for at lade A-modellen være topmodel. Men forklaringen er, at Steinway Lyngdorf bruger samme modelbetegnelser som Steinway & Sons bruger til sine koncertflygler. Og her er Model D den største, efterfulgt af modellerne B, A, O, M og S.

Model A frontback baggrund
Steinway Lyngdorf Model A er en – forholdsvis – mindre højttaler. (Foto: Steinway Lyngdorf)

Som vanligt for Steinway Lyngdorf er finishen lige så eksklusiv som på de flygler, der lægger navn til mærket. Det afspejles også i prisen på 23.500 EUR. Plus moms. Altså ca. 220.000 kroner. Og det er naturligvis stykket. Dertil kommer den nødvendige elektronik, som også skal være fra Steinway Lyngdorf. Hver højttaler kræver 2 x 400 W forstærkereffekt.

Model A er som sagt en “mindre” udgave. Og til forskel fra de store D- og B- modeller, som er open baffle-systemer, der skal anbringes mindst en meter fra væggen, er Model A et lukket system, som er beregnet til at blive placeret op mod væggen.

Annonce

Steinway & Sons Model A from Steinway Lyngdorf on Vimeo.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Ægte reolhøjtaler fra Fyne

Mere punch end fra studentervognen - og langt bedre lyd

Disse to bør naboen tage sig i agt for

Festglade Sony-højttalere med fed bas

Lille højttaler med stort forbillede

Sony lancerer nye soundbars

Klipsch fornyer ikoniske højttalere

Soundbarer med mulighed for opgradering

Ny System Audio-højttaler med dybere bas og renere lyd

Din Samsung-soundbar kan gå i udu: Sådan undgår du fejlen

Samsung sælger flest soundbars i verden

JBL sætter skub i gadefesten