Engelske Q Acoustics har siden starten i 2006 haft succes med at lave højttalere til stereo og hjemmebio i den tilgængelige ende af prisskalaen. Firmaet har hovedsæde i England, men har lagt udvikling og produktion ud til partnere rundt om på kloden.
Q Acoustics har netop lanceret en ny højttalerserie, kaldet 3000i. Det lille i står selvfølgelig for “improved,” da der er tale om en opgradering af en tidligere serie. De nye modeller har både fået en æstetisk og lydmæssig overhaling, hvor man har lånt teknolgier fra firmaets topmodel, Concept 500, som vi kårede som Årets Topklassehøjttaler i november i fjor.
De mindste modeller, 3010i og 3020i er blevet lidt større end deres forgængere for at give volumen til en bedre basgengivelse. Vi hørte ved lanceringen 3010i, som leverede en ret imponerende bas med en blot 10 cm basenhed.
Højttalerne kommer i fire finisher: Grafitgrå, English Walnut, Carbon Black og Arctic White. Alle med forkromede ringe om enhederne.
En af de ideer, der er lånt fra topmodellen, er såkaldt point-to-point-bracing, dvs. afstivning af kabinettet på netop de steder, hvor risikoen for resonanser ellers ville være størst. I gulvmodellen 3050i bruges desuden en HPE (Helmholtz Pressure Equalizer), som er et rør til intern trykudligning af stående bølger i kabinettet.
Serien omfatter to kompakthøjttalere (3010i med 4″ bas og 3020i med 5″ bas), en gulvmodel, kaldet 3050i med to stk 6,5″ bas, subwooferen 3060Si og centermodellen 3090Ci med to 4″ basenheder. Man kan desuden købe to “hjemmebiopakker” med subwoofer, centerhøjttaler og to stk. 3010i’er som baghøjttalere. Fronten varetates af enten gulvmodellen 3050i eller endnu et sæt kompakte 3010i.
Pris og tilgængelighed
Vi har ikke fået skandinaviske priser endnu, men her er priserne i Euro:
Q Acoustics 3010i: EUR 249/par
Q Acoustics 3020i: EUR 299/par
Q Acoustics 3050i: EUR 799/par
Q Acoustics 3060Si: EUR 399
Q Acoustics 3090Ci: 199
Q Acoustics 3010i 5.1-hjemmebiopakke: EUR 1.095
Q Acoustics 3050i 5.1-hjemmebiopakke: EUR 1.645
Alle modellerne er tilgængelige fra maj.
NB! Redaktionen præciserer, at rejse og ophold var betalt af Q Acoustics.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer