Sonos er havnet i hård modvind efter en række problemer med den nyeste Sonos-app, som blev lanceret i maj 2024. Nu overvejer Sonos angiveligt at rulle tilbage til den gamle version fra 2020 i håb om at dæmpe kundernes frustration. Det hævder Chris Welch fra The Verge, som ofte er tidligt ude med troværdige Sonos-rygter.
Den nye app har skabt mange problemer for loyale Sonos-brugere og har givet masser af negativ feedback på grund af vedvarende fejl og mangler. Tilliden til den traditionsrige amerikanske højttalerproducent, som for nylig også lancerede sine første hovedtelefoner – Sonos Ace – ser nu ud til at være helt i bund.
Ironisk nok var det netop brugervenlighed og stabilitet, der i første omgang gjorde Sonos-produkterne populære. Derfor står Sonos’ CEO Patrick Spence over for en svær opgave med at genoprette virksomhedens omdømme. Han har lovet bod og bedring, og han har sat nye produktlanceringer på hold, indtil fejlene er rettet.
Alligevel ser problemerne ud til at fortsætte i en sådan grad, at det nu anses for at være en reel løsning at vende tilbage til den tidligere generation af app’en fra 2020. Det kan dog vise sig at blive en teknisk udfordring, da en stor del af funktionaliteten i mellemtiden er blevet flyttet op i skyen.
Ifølge The Verge anslår Sonos, at det vil koste mellem 20 og 30 millioner dollars at rette op på situationen på kort sigt. Dette er en af de mest turbulente perioder i Sonos’ historie, og for nylig måtte virksomheden afskedige omkring 100 medarbejdere som følge af situationen.
Kovendingen er endnu ikke officielt bekræftet, og indtil videre arbejdes der også på den nye app, hvor der kommer opdateringer hver anden uge. Blandt de seneste nyheder er en funktion, der påvirker Sonos Ace og Android-telefoner:
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer