TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Prisbillige højttalere fra Focal

Spændende løsninger, der skal give en behagelig og præcis diskant – og god balance i lyden i øvrigt.

Af / 11/09/2019 - 14:28
Prisbillige højttalere fra Focal

Focal har indset nødvendigheden af at revitalisere deres mere overkommelige højttalere. Den nuværende Chorus 700-serie har været på markedet siden 2013, men er egentlig bare en let opgradering af den tidligere Chorus 700 V-serie fra 2006.

I deres stræben efter at producere endnu bedre højttalere for pengene skrotter den franske producent nu Chorus-serien helt og erstatter den med den helt nye Chora-serie.

Med Chora-serien har Focal bl.a. ladet sig inspirere af Aria-seriens design, men vi kan også se et slægtskab med Kanta-serien, dog uden den vinklede frontplade. Et flot, minimalistisk design, hvis vi skal tro billederne. Og Chora er faktisk produceret i Frankrig, på Focals egen fabrik i St. Etienne.

f2
Kompakthøjttaleren Focal Chora 806 i de tre forskellige farvekombinationer. (Foto: Focal)

Ny diskant

Diskanten er af typen inverteret dome – et kendetegn for Focal, der hævder, at den giver bedre spredning end normale domes. Denne udformning tillader desuden brugen af ​​en mindre og lettere svingspole, og ved at reducere den samlede vægt opnår man en hurtigere diskantgengivelse.

Selve materialet er en legering af aluminium og magnesium, og domen er ophængt i PORON memory-skum, som skal give god dæmpning og kraftigt reducere forvrængning i det vigtige frekvensområde 2-3 kHz, hvor vores ører er mest følsomme (tænk røgalarmer​​). Med andre ord lover Focal os en såvel behagelig som præcis diskantgengivelse.

Annonce

Højttalermembraner af kulfiber

Bas- og mellemtone-enhederne i den nye Chora-serie bruger en helt ny membrantype af uvævet genanvendt kulfiber. Fibrene er lagt på hver side af en kerne af et termoplastisk materiale (polykarbonat?), hvilket gør membranen stiv.

Ved at lægge alle kulfibrene uvævet i samme retning giver man membranen både høj rigiditet og rigtig god dæmpning, hedder det i pressemeddelelsen. Kulfiber er også meget let, hvilket gør det muligt for Focal at krydse alle tre bokse af: Stivhed, dæmpning og lav masse.

Focal kalder højttaler-enhederne Slatefiber Drivers, fordi membranens struktur ligner den i den lagdelte bjergart skifer. Lyden karakteriseres som “dynamisk og generøs med god balance i mellemtonen og lav farvning”.

f3
Focal 826 og 806 i LightWood. (Foto: Focal)

Tre modeller plus centerhøjttaler

Chora-serien består af reolhøjttaleren 806, den gulvstående 816 og den større gulvhøjttaler 826. Både standeren til 806 og soklen til 816 og 826 er tiltet for at fokusere lyden og give den rigtige timing mellem bas, mellemtone og diskant.

En dedikeret centerhøjttaler gør serien aktuel for dem, der kører mange film, serier og spil ud over musik. Serien har også sin egen subwoofer ved navn SUB 300P.

Med høj følsomhed skulle højttalerne være lette at drive. De kan dermed være et spændende valg sammen med kompakte forstærkere som Sonos Amp og Bluesound Powernode 2i – eller hvad med den fantastiske Naim Uniti Atom?

f4
Den mindste gulvhøjttaler, Chora 816, ved siden af kompakthøjttaleren Chora 806. (Foto: Focal)

Priser og tilgængelighed

Højttalerne er til salg i begyndelsen af oktober til følgende cirkapriser:

Focal Chora 806 – 5.250 kr. (pr. par)

Focal Chora 816 – 10.000 kr. (pr. par)

Focal Chora 826 – 12.750 kr. (pr. par)

Focal Chora Center – 4.500 kr. (pr. styk)

Focal Chora 806 gulvstander – 900 kr. (pr. par)

Focal Chora Center gulvstander – 750 kr. (pr. styk)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi