TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

PSB fejrer 50 år med nye flagskibe

Synchrony-serien markerer 50 år med godt højttalerhåndværk. Den ikoniske grundlægger er fortsat med på holdet.

Af / 19/08/2022 - 08:29
PSB fejrer 50 år med nye flagskibe

PSB Speakers fylder 50 i år. En mærkedag, langt fra alle højttalerproducenter opnår. Det canadiske højttalermærke blev grundlagt af Paul Barton, og historien er stort set den samme som for alle andre: Han mente ikke, at nogen af de andre højttalere på markedet var gode nok, så han besluttede at udvikle sin egne. PSB skiller sig dog ud – efter 50 år er Paul Barton stadig chefudvikler, og sikrer, at intet produkt forlader fabrikken uden at leve op til hans standarder.

Tidligere på sommeren udgav PSB nyheden om retro-højttaleren Passif 50 – en nyfortolkning af Passif II fra 1974. Og nu fortsætter fødselsdagsfejringen med nye modeller i Synchrony-serien.

PSB Synchrony Series
PSB Synchrony-serien består af gulvmodellerne T800 og T600 samt kompaktmodellen B600. Foto: PSB

To gulvstående og en kompakt

Hvor Passif 50 er en ægte, moderne retrohøjttaler, er Synchrony-serien moderne højttalere. Nu kan man argumentere for, at PSB’s højttalere alligevel afgiver retrovibes – der er i hvert fald ikke gjort forsøg på moderne minimalisme, og Synchrony anno 2022 er ingen undtagelse. Det er kram til folk, som ikke har noget imod højttalere af den boksagtige type, som fylder godt i stuen.

PSB hævder, at Synchrony-serien er deres hidtil mest avancerede højttalerserie, og pressemeddelelsen lover “fremragende ydeevne” og “naturtro akustik”.

Synchrony-serien består af tre modeller: Den gulvstående T800 og T600 og den kompakte højttaler B600.

Annonce
PSB Synchrony T800 Pair Walnut Black
PSB Synchrony T800 er den største gulvstående i serien. Den fås i sort og valnød. Foto: PSB

Synchrony T800 – størst på gulvet

I toppen af ​​serien er den enorme gulvhøjttaler T800. Den deler sjovt nok navn med Terminator-robotten i Arnold Schwartzeneggers skikkelse, og kraftmæssigt er den næppe langt bagud: Med tre 8-tommers (203 mm) til at dundre løs i basområdet, burde det ikke være noget problem at skubbe nok luft, og højttalerne har en separat 5,25″ (133 mm) mellemtone oven på MDF-kabinettet, hvor frontpladen er forstærket med en 5 mm aluminiumsplade. Blandt andet for at give maksimal dynamik og renhed i det vigtige vokalområde Kurven på bagsiden af ​​elementerne er i øvrigt støbt i ét stykke, og membranerne er af vævet kulfiber. Endelig sidder der under mellemtonen en 1-tommers diskantdome.

Læs også PSB-hovedtelefoner tilpasser sig din hørelse PSB M4U 8 MKII har digital støjreduktion og tilpasser sig brugerens hørelse. Men de er ikke uden svagheder.

Vi bliver lovet, at konstruktionen af enhederne reducerer forvrængning voldsomt, og at man desuden opnår et højere lydtryk uden at gå i kompression. Dette vil igen sikre en mere åben og renere mellemtone samt en mere virkningsfuld og dyb bas, som strækker sig ned til lige over 20 Hz med lineariteten intakt. Mikrodynamik og detaljer skal også være klart forbedret i forhold til tidligere enheders konstruktion.

Delefilteret er af typen fjerde ordens (24 dB/oktav) Linkwitz-Riley, og det skulle være det mest avancerede og nøjagtige, PSB nogensinde har benyttet. Der bruges højspændings-polyfilm-kondensatorer og intern kabling i iltfri kobber for bedst mulig styring af højttalerenhederne. Om der er tale om polyester- , polystyren- eller polykarbonatfilm, melder pressemeddelelsen intet om.

PSB Synchrony T600 rear
Triwiring: PSB Synchrony T600 har separate terminaler til diskant, mellemtone og basser. Foto: PSB

Synchrony T600 – langt fra en lille fyr

Den mest kompakte gulvhøjttaler i serien hedder T600. Også dette er navnet på en Terminator-model, selv om vi egentlig ikke tror, det har været bevidst fra PSB’s side.

T600 har tre 6,5-tommers i stedet for 8-tommers og et lidt mindre kabinet. Den samlede vægt er 35 kilo pr. højttaler mod 45 kilo for T800, og den dybe bas ruller lidt tidligere afsted. 24 Hz med +/- 3 dB er stadig dybt og mere end i stand til at gengive den dybeste grundtone i et flygel.

Både T600 og T800 er opgivet til at have en følsomhed på 91 dB i et typisk lytterum. Dette er ret højt og betyder, at kvaliteten af ​​forstærkeren er vigtigere end effekten.

PSB Synchrony B600 Front Walnut
PSB Synchrony B600 er foreløbig seriens eneste kompaktmodel. Foto: PSB

Synchrony B600 – ikke til bogreolen

Endelig har vi den mindste model, B600. Den kaldes en reolhøjttaler, men hvis du vil have den bedste lyd ud af dem, bør de placeres på stativer.

De bruger de samme enhedskonstruktioner som i de gulvstående Synchrony-højttalere, men her bruges en enkelt 6,5-tommers enhed til både bas og mellemtone. Også her er kurven bag membranen støbt i ét stykke, og selve membranen er vævet kulfiber. Den 1-tommers titanium diskanthøjttaler med neodymmagnet sidder på undersiden af ​​mellembassen.

Følsomheden på 88 dB er god til enhøjttaler på stativ, mens frekvensområdet strækker sig ned til gennemsnitligt 50 Hz med 3 dB linearitet.

PSB Synchrony: Priser og tilgængelighed

PSB Synchrony T800, T600 og B600 er nu tilgængelige i hele verden, og priserne er henholdsvis 13.000, 10.000 og 3.000 euro.

 

Mere info: psbspeakers.com

Dansk forhandler: High End Sound

Anbefalede high end-højttalere

Audiovector R3 Arreté

Perfektioneret 3’er

Danske Audiovector har kastet deres kærlighed på løbende opgraderinger. Vi kan dog ikke tro andet, end at deres high-end 3-serie nu har nået sit klimaks.

Kerr Acoustic K320 MK3

Opsigtsvækkende debutant

Sandsynligheden for, at du har hørt om eller ligefrem hørt Kerr, er minimal. Det bør du gøre noget ved.

Læs hele testen

Focal Kanta No.3

Giver musikken vinger

Focal-højttalerne er et festfyrværkeri af farver, men det er ikke den eneste grund til, at vi elsker dem.

Læs hele testen

JBL Synthesis 4349

Svanesøen i headbanger-outfit

JBL 4349 er ikke som andre højttalere. De er meget, meget federe!

JBL Synthesis 4367

Så rå at man bliver helt svimmel

Hvis nogen skulle være i tvivl: JBL er i den grad tilbage og beviser, at de kan det dér med lyd bedre end de fleste.

Læs hele testen

Sonus faber Olympica Nova III

Topspillende italiensk håndværk

Ud med den gamle referencehøjttaler og ind med en ny fra den nye generation af Sonus fabers Olympica-serie.

Læs hele testen

MartinLogan Impression ESL 11A

Magisk mesterstykke

De ser måske mærkelige ud, men du har næppe hørt musikken gengivet med større realisme.

Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi