Sonos er en populær leverandør af trådløse multirum-høyttalere til hjemmebrug, men vidste du, at de også leverer produkter til professionel brug?
Sonos Pro er en ny abonnementsbaseret cloud-tjeneste, som skal gøre det nemmere for virksomheder at bruge Sonos-højttalerne i kommerciel sammenhæng.
– Vi har oplevet en markant vækst for Sonos i erhvervssammenhænge, hvor virksomheder investerer i lyd for at forbedre oplevelsen for kunderne. Det er en stor mulighed for os, siger Patrick Spence, administrerende direktør hos Sonos.
– Efter at have testet en række funktioner på hundredvis af forretnings-lokationer for bedre at forstå behov og kompleksitet ved lyd i kommercielle rum, så er vi stolte af at kunne tilbyde en enkel løsning, der er udviklet specifikt til kommercielt brug.
Cloud-tjenesten Sonos Pro
Den nye software giver adgang til et netbaseret dashbord, som kan bruges til at fjernstyre og kontrollere musikafspilning over flere installationer. Sonos kalder det «Remote Monitoring & Management (RMM)», som vil gøre det muligt for en større aktør – for eksempel en butikskæde – at styre musikken fra hovedkontoret.
Abonnenter får adgang til en række streamingtjenester, inklusive Sonos Backgrounds, som er en kommercielt licenseret musiktjeneste med musik fra en række uafhængige kunstnere.
– Sonos Pro er udviklet, så det bliver lettere for virksomheder og brands at udtrykke deres visioner gennem lyd med et værktøj til at vælge indhold og skabe unikke lydoplevelser for deres kunder, siger Audra Kinsley, chef og daglig leder for Sonos Professional.
Sonos til både privat og professionel brug
Flere af Sonos-produkterne er robuste nok til at være egnet til professionel brug. Og her mener vi ikke bare svinehøj koncert- eller biograflyd – tænk mere i retning af baggrundsmusik til restauranter, butikker, træningscentre og lignende.
Af disse produkter er topmodellen Five en populær variant, som kan leveres med praktiske monteringsbeslag til loft- og vægmontering. Sonos leverer også højttalere til indbygning i loft og væg, samt til udendørs brug. Og nu bliver det altså nemmere at styre det hele i en større skala.
Først i USA – senere i Norden?
Tjenesten lanceres først i USA, og vil koste 35 dollars om måneden pr. lokation. Ifølge Sonos kan det blive aktuelt at udrulle den i Europa og Norden på et senere tidspunkt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer