Selv nu, flere år senere, tænker jeg på, hvor fuldkomne Sonus faber Serafino egentlig var. Jeg fortryder, at jeg ikke beholdt højttalerne etter testen. De ville have stået som klippestærkt i dag også, uanset hvilke nye højttalere, de blev sammenlignet med.
Men nu får jeg måske en chance til, for Sonus faber har fornyet hele Homage-serien. Som består af de kompakte Guarneri, nu på sin femte generation, flagskibet Amati og anden generation af Serafino, for ikke at glemme den tredje udgave af centerhøjttaleren Vox.
Som vi har skrevet tidligere, er Homage-serien en hyldest til italienske violinbyggere som Amati, Guarneri og Stradivari. Derfor er det ingen overraskelse, at Sonus faber tager sin hyldest seriøst og håndbygger Homage-serien, akkurat som violinerne i sin tid blev bygget i Sonus fabers nabolag, Arcugnano.
De fire højttalere i Homage-serien er fornyet både udvendig og indvendig. Den oprindelige lut-form er bibeholdt, den er en slags signatur for Sonus faber, som også håndbygger flere af de mere prisvenlige modeller i Olympica- og Sonetto-serierne.
“Det mest komplekse, men også mest spændende øjeblik for en designer er, når man bliver bedt om at forbedre et tidløst ikon,” siger Sonus fabers designchef, Livio Cucuzza.
Inspirationen kommer fra italiensk håndværk og instrumentmagerne, men også fra Italiens rige musikalske historie, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at Sonus fabers højttalere er kendt for sine ottima riproduzione vocale.
Det er også noget, de har forsøgt at forbedre yderligere med den nye Homage-serien.
Intono
De fire højttalermodeller kan leveres i tre designs. Den dybrøde, du ser på billedet ovenfor, i mørkebrun wengetræ eller den mere neutrale grå, kaldet grafit.
Kabinetterne, som er håndbygget hos De Santi fra start til slut, har fået ny teknologi på indersiden. Her tænker vi ikke bare på nye delefiltre, men Intono, som enkelt sagt er et kammer bag mellemtoneenheden på Amati og Serafino, og en mekanisk ventil på indersiden.
Den skal kombinere fordelene ved et lukket kabinet og et basreflekskabinet, og reducerer ulemperne ved kun at vælge et af dem.
Enheden spiller i et lukket kabinet, indtil lydtrykket øges nok til, at luften presses ind i et tilstødende kammer på indersiden. Det skal give udjævne impedansen og så at sige forbedre lineariteten.
Delefiltrene har kostbare komponenter på et specialfremstillet printkort, såsom spoler fra Jantzen, specialfremstillede filmkondensatorer fra Clarity Caps og kondensatorer fra Mundorf.
Diskantenheden i Amati og Serafino er Sonus fabers velkendte 28 mm D.A.D-enhed, parret med en ny 150 mm mellemtone i cellulosefiber, med nyt ophæng, en fase-plug foran, ny magnetstruktur og spoler.
Den store Amati-model har to nye 220 mm basenheder som hævdes at have 23 procent med kraft, mens basenhederne i den slankere Serafino måler 180 mm.
Den kompakte Guarneri har en ny 150 mm mellemtonebas, som har så lav nedre resonansfrekvens som 15 Hz, og en frekvensrespons på 40 Hz – 35.000 Hz.
Priser
Homage-serien bliver tilgængelig i løbet af januar, og priser i euro er som følger:
- Guarneri G5: € 15.000 pr. par
- Guarneri stativer: € 3.000 pr. par
- Serafino G2: € 25.000 pr. par
- Amati G5: €35.000 pr. par
- Vox G3: € 16.500 pr. styk
Specifikationer:
(Vox er ikke specificeret i skrivende stund)
Guarneri G5:
- Type: Toveis Stealth Ultraflex bassport
- Mål: 377 x 239 x 375 mm
- Vægt: 14,6 kg
- Frekvens: 40 Hz – 35.000 Hz
- Følsomhed: 86 db SPL (2.83V/1 m)
- Impedans: 4 Ohm
- Delefrekvens: 2.200 Hz
- Enheder: DAD 28 mm diskant, 150 mm neodymium magnet bas/mellemtone
Serafino G2:
- Type: 3,5-vejs Stealth Ultraflex basport
- Mål: 1.091 x 396 x 485 mm
- Vægt: 48,5 kg
- Frekvens: 30 Hz – 35.000 Hz
- Følsomhed: 90 dB SPL (2.83V/1 m)
- Impedans: 4 Ohm
- Delefrekvens: 200 Hz – 250 Hz – 2.400 Hz
- Enheder: DAD 28 mm diskant, 150 mm neodymium magnet mellemtone, 180 mm bas
Amati G5:
- Type: 3,5-vejs Stealth Ultraflex basport
- Mål: 1.176 x 411 x 512 mm
- Vægt: 55,5 kg
- Frekvens: 28 Hz – 35.000 Hz
- Følsomhed: 91 dB SPL (2.83V/1 m)
- Impedans: 4 Ohm
- Delefrekvens: 200 Hz – 270 Hz – 2.200 Hz
- Elementer: DAD 28 mm diskant, 150 mm neodymium magnet mellemtone, 220 mm basenheder
Læs også:
Sonus faber Serafino Tradition
Højttalerkunst
Sonus faber hylder italienske instrumentmagere med et par højttalere, der er til at dø for.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer