Topmodellen JBL Bar 1000 er en af fire nye soundbars, alle med Dolby Atmos. Det betyder, at du får lyd både omkring dig og over dig – du bliver helt omsluttet af lyd.
Soundbaren har 7.1.4-kanaler, hvor 1-tallet er antallet af subwoofer-kanaler, og tallet 4 står for antallet af højdekanaler. Soundbaren understøtter både Dolby Atmos og DTS:X surroundlyd, og det gør også de mindre soundbars i familien: Bar 300, Bar 500 og Bar 800.
Trådløse højttalere
Ligesom sin forgænger Bar 9.1 har Bar 1000 helt trådløse baghøjttalere. De kører på batterier, og når de ikke er i brug, står de docket i hver ende af soundbaren. Du kan også bruge dem i en docket tilstand, så vil soundbaren efter bedste evne forsøge at simulere surroundlyd. Ønsker du en permanent placering, f.eks. monteret på væggen med vægbeslag, kan højttalerne lades op ved hjælp af en mobiloplader med USB-C kabel.
Også subwooferen er trådløs, med en heftig 10-tommer basenhed på undersiden. Det er den samme subwoofer til alle soundbars i serien, bortset fra Bar 300, som har en såkaldt ‘indbygget subwoofer’. Det er reklamesprog for, at den mangler en sub!
MultiBeam
Alle undtagen Bar 800 er udstyret med den såkaldte MultiBeam-funktion, som er JBL’s teknologi til en ekstra sammenhængende horisontal surroundlyd. Sammen med den indbyggede rumkorrektion kalibrerer den højttalerne til rummet for at give ekstra god klang og timing. Vores erfaring er, at det fungerer rigtig godt. At Bar 800 mangler denne funktion må være for at adskille den fra Bar 1000, da de begge har Dolby Atmos og trådløse baghøjttalere. For god ordens skyld havde forgængeren Bar 9.1 heller ikke MultiBeam, selv om den faktisk havde rumkorrektion.
Dolby Atmos: Ægte og virtuel
Bar 1000 og Bar 800 har deres egne højttalerenheder på toppen, som gengiver højdekanalerne på indhold med Dolby Atmos og DTS:X. Bar 1000 har fire højdekanaler, Bar 800 har to.
Bar 300 og Bar 500 har derimod virtuel højdelyd, hvor DSP’en, efter bedste evne og uden brug af tophøjttalere, skal forsøge at gengive et lydbillede i højden. Vores erfaring er, at det fungerer rimeligt.
Klarere stemmer
JBL anvender såkaldt PureVoice-teknologi, hvor processoren analyserer lyden fra dialogerne og justerer den, så den bliver klarere og tydeligere i lydbilledet. De hævder, at det især er en fordel, når man ser film med et lavt lydniveau, fordi man så stadig kan følge handlingen.
App’en styrer
Alle fire soundbars kan styres med app’en JBL Bar One, som også har indbyggede musiktjenester, og her kan du ligeledes tilpasse EQ-indstillinger, som du ønsker.
De kan også styres med stemmen, hvis du har en tredjeparts smarthøjttaler. Både Google, Apple og Amazon er understøttet.
Priser og tilgængelighed
Priserne på de nye soundbars er:
- Bar 1000: 12.500 kr.
- Bar 800: 10.000 kr.
- Bar 500: 7.000 kr.
- Bar 300: 4.000 kr.
De to største rammer markedet i oktober, de to mindste i september.
Mere info forventes snart på jbl.com.
2 kommentarer til “Soundbars fra JBL: Flagskibet bliver vildt”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Kommer der en anmeldelse af JBL bar 1000? Og hvis ja, er der en tidshorisont?
Hei! Ja, test kommer ut i løpet av desember. Tror vi.