Der vil komme en tid, hvor vi igen kan socialisere. Mens vi venter, kan tiden i isolation altid gøres mere underholdende, og JBL’s bidrag hertil er den nye Boombox 2. En trådløs boomblaster, som egentlig er en rendyrket Bluetooth-højttaler med bærehåndtag. Med kraftig lyd og party-bas lover JBL at tage vores playlister til et nyt niveau.
Spiller længere
Boombox 2 kan spille op til 24 timer, før den skal lade op igen. Og med indbygget powerbank kan du også oplade mobilen, mens den dundrer løs.
Højttaleren er den mest robuste i JBL-serien med en vandtæt konstruktion (IPX7), der også kan tåle at få nogle slag. Perfekt til den uforudsigelige skandinaviske sommer, med andre ord.
Ud over at JBL har forbedret lyden i forhold til deres første Boombox, er bærehåndtaget blevet forbedret. Inspireret af håndtagene på en motorcykel ligger Boombox 2 godt i hånden.
Der er også brugt nye, stærke materialer for at sikre, at højttaleren ikke går i forvrængning, “selv når musikken brager allermest løs”.
PartyBoost-funktionen gør, at højttaleren kan kobles trådløst sammen med et uendeligt antal andre, kompatible JBL-højttalere.
Pris og tilgængelighed
Boombox 2 kan købes nu og har en vejledende udsalgspris på 3.999 kroner. Vi har netop fået et eksemplar ind til test – lige i tide til grillsæsonen – så vi vender frygteligt tilbage om et par uger!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer