Alle ved, at to højttalere er bedre end én, og at et par placeret på hver sin side af TV’et trumfer en soundbar. Hver gang. Derfor anbefaler vi altid stereo til dem, der gerne vil have bedre TV-lyd og har plads til to højttalere.
Som ikke behøver at være bittesmå. KEF LSX er små nok til at kunne være hvor som helst, de større Klipsch The Sixes egner sig måske bedst på TV-møblet eller på standere, men The Fives kan hænge på væggen.
The Fives er en mindre version af The Sixes, med samme opskrift: Trådløse stereohøjttalere med tilslutninger til flere lydkilder, medfølgende fjernbetjening og her også HDMI-indgang til TV-lyden.
Højttalerne har desuden pladespillerindgang (MM), optisk indgang til f.eks. en CD- eller Blu-ray-afspiller, to analoge stereoindgange, USB til lyd fra den bærbare samt udgang til en subwoofer.
Indvendig sidder der en 24 bit/192 kHz digitalkonverter og en Bluetooth-modtager til streaming fra mobilen.
Klipsch-højttalerne kommer med en fjernbetjening, men kan også betjenes fra toppen af den ene højttaler, hvor man finder indgangsvælger og volumenkontrol.
The Fives kommer ikke i salg før til foråret, og prisen er ukendt, men de vil sandsynligvis lægge sig under de større The Sixes.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer