UE Boom-familien af bærbare Bluetooth-højttalere har høstet masser af roser for deres gode lyd gennem årene. Nu udvider Logitech-ejede Ultimate Ears igen familien.
Vi har allerede set Hyperboom, Megaboom og endda Wonderboom; nogle endda i flere usgaver. Så hvad skal barnet hedde? Det nye medlem har fået det hidtil mest optimisteske navn: EU Epicboom!
Bag det utrolige navn gemmer sig en knap to kg tung og 23,5 cm. høj bærbar højttaler. Den er udstyret med to 1,5″ diskantenheder og en enkelt 4,6″ basenhed.
Højttalereren spiller i mono, men spreder til gengæld lyden 360 grader omkring sig. Frekvensområdet er opgivet til 50 – 20.000 Hz uden smålig skelnen til tolerancen. Til gengæld oplyses det, at frekvensbalancen justeres efter placeringen ved hjælp af den indbyggede mikrofon.
UE Epicboom skal være i stand til at afgive et lydtryk på 94 dB i normaltilstand og 96 dB (C-vejet) i udendørstilstand, hvor der skrues ned for bas og diskant – der alligevel ikke kan gengives korrekt i det åbne – og i stedet fokuseres på forståelighed.
Hvad der til gengæld betyder noget for bærbare højttalere, er udholdenhed og robusthed. Og det har UE Epicboom. I følge producenten klarer højttaleren at spille i op til 17 timer (dog ikke ved fuld styrke), og tætheden er IP67, hvilket vil sige, at den ikke blot kan tåle vand, men faktisk kan spille, mens den flyder på overfladen af swimmingpoolen!
Hvis man møder andre Boom-ejere, kan de fleste modeller forbindes trådløst til at spille i kor via Boom-app’en.
UE Epicboom koster 2.799 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer