TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Usynlige ekstrabasser

Kompakthøjttalerne her lover ekstra stor og kraftig lyd, takket være skjulte basenheder på bagsiden. Sig goddag til Atlas i8 fra Antelope Audio.

Af / 24/07/2023 - 16:07
Usynlige ekstrabasser

Antelope Audio er ikke særlig kendt i hi-fi-branchen, fordi producenten hører til på studiesiden. Og her primært inden for elektronik. De er mest kendt for deres interfaces og konvertere, men de fremstiller også mikrofoner. Og nu desuden højttalere. Målgruppen er primært studieteknikere og musikere, men som vi har erfaret ved flere lejligheder, kan gode studiemonitorer også give fantastiske lydoplevelser hjemme i stuen. 

Det har vi set eksempler på fra både Genelec, JBL og andre.

Dobbelte 8-tommere  – helt sandt!

Atlas i8 er en meget smart studiemonitor. Med en højde på 50 cm er den ikke superkompakt, men det er for at give plads til en generøs 8-tommers basenhed. Det vil sige, i virkeligheden er der to. Der sidder nemlig en basenhed gemt inde i kabinettet, bag den synlige enhed. De to er parallelforbundet, så de fungerer som én enhed. Formålet er at få mere basenergi ud af et lille kabinet. 

I dette tilfælde opgives en basrespons ned til 35 kHz med et maksimalt lydtryk på 117 dB fra en enkelt højttaler. Der kræves ingen forstærker, da alle højtalerenhederne har indbyggede forstærkere med en samlet effekt på 400 watt (200 watt til basserne, 100 watt til såvel mellemtone som diskant).

Antelope Audio Atlas i8 two speakers
Foto: Antelope Audio
Læs også Præcisionsværktøj du kan bruge derhjemme Genelec er først og fremmest kendt for sine højttalere til lydstudier, men 6040R kan også bruges derhjemme.

Koaksialenhed

For at kunne lytte både tæt på og langt væk fra højttaleren er den udstyret med en koaksial mellemtone/diskantenhed. Det betyder, at diskanten på 4 cm (1,5″) sidder i midten af mellemtoneenheden, som måler 14 cm (5,5″). Denne konstruktion giver en mere nøjagtig spredning og dermed en mere ensartet lyd, uanset hvor du sidder i forhold til højttaleren.

Annonce
Antelope Audio Atlas i8 front & back
Foto: Antelope Audio

Indgange

Højttalerne har analoge XLR- og TRS-indgange (jackstik), begge balancerede. Men også digital XLR-indgang (AES/EBU). En tilsvarende digital udgang bruges til at sammenkoble to højttalere, og du vælger selv, hvilken der er venstre, og hvilken der er højre.

Antelope Audio Atlas i8: Pris og tilgængelighed

Studiehøjttalerne er tilgængelige nu, selv om vi endnu ikke har set dem i danske netbutikker som recordinggear, som fører mærket. 

Prisen er sat til 2.495 euro pr. højttaler. Lad os oversætte det til cirka 19.000 kroner.





Antelope Audio Atlas i8 frog angle scaled
Foto: Antelope Audio

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

[OPDATERET] Black Week-tilbud på soundbars

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi