Amerikanske Wilson Audio er kendt deres kompromisløse højtalere, som henvender sig til entusiaster med mere plads og et større budget end de fleste. Men selv de største og sejeste højttalere kan have brug for hjælp fra en subwoofer, hvis man vil nå de helt afgrundsdybe frekvenser!
Wilson tilbyder også nogle heftige kreationer i subwoofer-underkategorien, hvor flere af sub’erne er på størrelse med et mellemstort køleskab. Nu er de ude med en ny kompakt variant – om end alt er relativt!
Subwooferen med det rammende navn LōKē er Wilsons mindste subwoofer til dato. Den er lillebror til Watch Dog og Thor’s Hammer, og har en 10 tommers basenhed med lang slaglængde koblet til en indbygget forstærker, der yder 500 watt.
Tilslutningsmulighederne omfatter analoge RCA- og XLR-indgange og -udgange, som også gør det muligt at koble flere subwoofere sammen. LōKē-subwooferen har desuden en indbygget parametrisk equalizer, der kan justeres via kontrolpanelet.
Kabinettet, der huser herligheden, måler 52 x 35 x 55 cm og vejer lige under 50 kg i alt. Det er selvfølgelig lakeret i højglanspoleret WilsonGloss-finish. Standardfarverne omfatter lysegrå, mørkegrå og sort, men LōKē kan også fås i mere sprælske kulører – f.eks. den orange Bergamot Pearl – mod et pristillæg.
Pris og tilgængelighed
LōKē kan bestilles nu, og selv om der er tale om en lille subwoofer efter Wilsons standarder, er den ikke ligefrem billig! Vi har ikke fået de nordiske priser endnu, men startprisen i USA er opgivet til 8.750 dollars, eller ca. 70.000 danske kroner. PS Audio er distributør i Norden.
Mere info: wilsonaudio.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer